What a day!

Jambo!

I dag har vaeret en fantastisk dag.
Jeg vaagnede af mig selv lidt i otte, laa og laeste lidt, stod op og gik ind for at spise morgenmad og drikke afrikansk the (der smager retti' godt!). Louise tog afsted ca halv ni, hun skulle ind til byen og saa videre ud til et shoppingcenter for at goere en trekkingbutik opmaerksom paa at det var da meget fedt de gad give hende 19.000 KSH i rabat paa en jakke, hvis hun bare ogsaa koebte nogle briller i butikken, men at de tilfaeldigvis havde glemt at give hende brillerne med! Afrikanere altsaa. Det er traels at de altid proever at snyde os saa meget som muligt.
Jeg tog afsted lidt over ni mod midtbyen. Jeg gik foerst i banken for at haeve penge. Foerste automat fortaeller mig at maksimum beloebet der kan haeves af gangen er 40.000. Jeg proever at haeve 40.000 men den siger det ikke kan lade sig goere. Skoennis. Saa proever jeg en maskine mere. Den siger praecis det samme. Saa proever jeg 30.000 og faar dem heldigvis - dog er der ingen kvittering. Min plan var at haeve 50.000 saa jeg havde til resten af mit ophold, men mit visa er aabentbart saadan at jeg maks. kan haeve 30.000 om dagen. SUK! Der brugte jeg vist lige 4*30 DKK i gebyr...

Bagefter gik jeg om til det busselskab der skal koere os til Mombasa imorgen. Igaar bestilte vi billetterne, og idag sku de hentes og betales. Jeg var heldig at vaere der praecis kl.10.30 - samme tid som vi rejser imorgen - og ku derfor se bussen vi skal med imorgen. Den er enorm! Og saa rigtig laekker og europaisk ud. yay. til 1200 KSH pr. naese pr. vej har den ogsaa bare at vaere god ;) Det er godt nok "kun" ca 70 DKK (for 9 timers buskoersel ca 488km!) men dyrt efter man har vaennet sig til afrikanske normal priser ;) Man skal gaa fra en hovedgade og ned af en sidegade, der er matatu-holdeplads hele vejen ned i midterrabatten. Dvs. der er MANGE chauffoere og moneyboys (dem der indsamler pengene og kigger efter flere passagere) - utroligt mange maend samlet paa eet sted. Igaar da vi gik ned for at reservere billetterne var der da ogsaa en meget insisterende mand der fulgte efter mig og tog fat om mit haandled. Da jeg saa hvislede vredt af ham at han sku fandme ikke tage fat i mig - jeg regnede med at han ville ha os med som passagere i hans matatu) begyndte frieriet :-) Som han selv sagde "I really like the white ones!" "I can be your husband" "We should go out" og da jeg blev ved med at insistere paa at jeg altsaa ogsaa virkelig godt ku li de hvide nogle og at jeg altsaa havde en kaereste saa sagde bad han mig meget inderligt om at bringe mig en af mine veninder :-) Det er meget sjovt, men ogsaa soergerligt, for det lyder som en joke, men de mener det dybt serioest og er en af de meget indgroede fordomme - lykken er at blive gift med en hvid, for alle hvide er rige, og saa er man sikret i resten af sit liv.

En anden ting er at mange afrikanere foeler at hvide er superior - overlegne - og derfor toer nogle ikke altid se os i oejnene, tale direkte til os osv. Da jeg gik ned af gaden idag - og ogsaa generelt naar vi gaar paa gaden - er der derfor mange der siger hej eller andre kommentarer naar vi ER gaaet forbi. Idag kunne jeg derfor mange gange hoere "you look good" kommentarer efter mig, for de er jo lidt splittede mellem droemmen om den hvide kone/ven/kaereste og saa det faktum at de ikke helt toer tale til os. Skoere afrikanere :-)

Jeg fik hentet billetterne og begav mig herefter op i det foerste supermarked for at shoppe. Der var dog ikke rigtig noget, og jeg gik derfor i Tuskys og moedtes med Louise. Tuskys er en kaede, og den jeg var i i dag var paa 4 etager og noget lig Bilka. De har ALT. I LOVE IT! Hehehe! :D Og saa gik vi ellers amok. Sofie har givet 300 DKK ekstra til indsamlingen - ca 5000 KSH - og vi fik brugt omkring 4700 KSH. Nu faar I en hel liste over hvad vi har koebt. For det er helt aandssvagt meget for freaking 300 danske kroner :-) Here goes:
6 par slippers til de mellemste boern
16 bleer til babyerne
Vaadservietter til babyerne
Plakat med ABC
Plakat med engelske navne paa kropsdele (nose, eyes, arms :-))
3 tragte
4 gryde lapper
En kaempe ske til at oese ris og div. op med
2 store sakse
1 stor beholder
20 tallerkner
2 store sier til maelken om morgenen og aftenen
En kaempe pakke taendstikker
En boette til blyanter (den har de ikke faaet endnu)
15 kopper
3 sjippetorve
2 lommelygter
Ekstra batterier
En 1 meter lang grydeske i trae
2 smaa grydeskeer i trae
Tape (det har de ikke faaet endnu - er til et specielt event ;))
2 legetoejskameraer
2 saebebobleflasker
- og det var bare det vi koebte i Tuskys! Huhu.
Saa I kan nok forstaa at vi slaebte temmelig meget da vi kom ud derfra og sku finde over til Safari firmaet hvor vi sku moedes med Cecilia (halv time forsinket, hun er vel afrikaner)
Vi slaebte hele habenguttet op paa tredje sal for at skrive "kontrakt" og betale depositum. Jeg kom af med 5000 ud af de 31000 KSH jeg skal af med i alt, det er meget fair synes jeg, saa risikere jeg ikke at miste saa meget hvis de tar roeven paa mig ;)

Og saa gik turen mod boghandleren for at indkoebe en tavle til den pre-school de koere paa boernehjemmet. Den tavle de har nu er en plade trae malet med tavlelak, som boernene baere rundt paa og leger med naar de ikke bruger den til skole. Den er ret ramponeret... Foerste boghandel var lukket. Jamen saa slaeber vi da bare hele moeget tvaers gennem city center og hen til en anden boghandel - phew det var varmt, klokken var ca et om eftermiddagen). Vi fik en kaempe tavle, et verdenskort, tegnepapir, gratis kridt og en gratis udhvisker-ting til tavlen. Det er en indisk boghandel der har eksisteret i over 50 aar. Dvs. der er de indiske bosser og saa er der de sorte ansatte. Vi forhandlede med en indisk chef, som saa bad de sorte hente dit og dat naar vi spurgte til forskellige ting, det var ret underligt, for det var helt klart indisk vs. sort klasseforskel der ville noget. Saa bad vi den sorte om at pakke tavlen ind saa den ikke ville blive ridset - det kunne desvaerre ikke lade sig goere - men da vi saa bad den indiske om det, kan det nok vaere der kom fut i den sorte, som tilsidst ogsaa endte med at blive bedt om at baere tavlen for os op til stoppestedet. Vi gav gode drikkepenge ;)

Naeste problem - transport til boernehjemmet. Vi havde ikke lyst til at betale op mod 1500 KSH for en taxi, naar matatuen koster 20 KSH pr. person. Derfor proevede vi at lokke dem til at tage tavlen med, daekke for de tre foerste saeder og saa ku vi betale 60 KSH for at faa den med. De foerste par matatuer gad ikke engang forsoege at mase tavlen ind, saa kom der en der mente at den ku ligge loest paa taget, og at moneyboyen bare kunne ha sin haand ud gennem vinduet og holde ved den - nej tak, tavlen var paa stoerrelse med taget og meget tynd og let. Selvom vi tilboed at betale for de ekstra saeder vi ville optage, var det meget tydeligt at de ikke ku se sig ud af det og ikke ku taenke sig til at de derfor ikke ville miste nogen penge paa det. Afrikanerne har ikke saerlig meget logisk sans eller hvad man skal kalde det - i mange situationer goer de bare det foerste det bedste der falder dem ind, uden lige at taenke over hvordan man kunne goere tingene bedst eller faa det optimale ud af det.
Tilsidst fik vi dog mast tavlen ind, men fordi den kun kunne vaere forrest i matatuen, der hvor man gaar ind, og den spaerrede ret meget for indgangen, endte vi med at spoerge om vi ikke bare ku betale for alle saeder og saa koere direkte til boernehjemmet. Heldigvis var de friske paa det! Der havde dog naaet at snige sig en enkelt passagere ind, men ingen andre, saa vi maste os ind med alle vores poser og tasker og koerte saa afsted. Vi betalte halvvejs - det goer man i matatuer - og fordi Louise og jeg bestemte os for at give 100 KSH ekstra, bestemte de sig for at de gerne lige ville koere os hele vejen til boernehjemmet - dvs ned igennem "hovedgaden" i slummen som egentlig bare er en jordvej med knolde, affald, store sten, mudder osv. Det var fandme sjovt at komme bumpende i en matatu med tusinde ting og fem mennesker (normalt er der 15). Vi kunne desvaerre kun komme halvvejs gennem slummen til boernehjememt, men scheisse det var sjovt :D Vi gav da ogsaa lige 100 ekstra shillings og fik en meget glad chauffoer og moneyboy ud af det.

Da vi kom til boernehjemmet var Mama der ikke, men I kan tro boernene flokkedes om os for at stikke deres haender ned i poserne og proeve at fiske ting op og se hvad vi havde koebt. Vi flygtede ind paa kontoret hvor Teacher og Cecilia sad, og fik pakket ud og saadan. Vi fyldte en kaempe pose med alle de ting vi havde koebt til koekkenet, og saa gav jeg den til Solo og Michael, de blev skideglade :-) Teacher er ogsaa rigtig glad for tavlen, som hun har lovet vil haenge paa vaeggen naeste gang vi kommer - dvs paa onsdag. Nu maa vi se om det holder :-) Cecilia fik tingene til babyerne og Teacher fik legetoejet at dele ud og vi fik givet lidt slippers ud. Resten delte Teacher ud. Georg den lille bavian blev simpelthen saa glad for at se os, han straaler om kap med solen og kom gaaende hen til os. Aah han er saa soed det lille pus! Vi tog ham med ind paa kontoret, og Cecilia sad med ham mens vi pakkede ud. Jennie (Cecilia fra boernehjemmets datter) og Wangalee fik resterne af vores drikkeyoughurter og det var de helt vilde med. Jennie gik helt amok med at proeve at faa de sidste draaber ud og keglede rundt, det saa fandme sjovt ud :-) Hun fik bla. haeldt det direkte i oejet paa sig selv og smurt det rundt i hele hovedet og paa halsen :-D

Vi havde aftalt at lave pitstop paa boernehjemmet for at faa laesset af og faa talt med Mama om hvorvidt de manglede madrasser eller noget andet mere vigtigt, og hvor det i saa fald kunne koebes billigst. Men Mama var der jo ikke! Jeg bad Cecilia spoerge Teacher og Cecilia (fra boernehjemmet) og de naaede sammen frem til at de faktisk manglede saebe (til toejvask og til bad) og bleer mere end de manglede madrasser, fordi saebe og bleer er helt aandssvagt dyre sammenlignet med mange andre ting. Vi - eller i hvert fald jeg - er blevet ret glad for Cecilia fra boernehjemmet, hun er rigtig soed og interesseret i os, tager sig af os naar alle andre glemmer at give os mad osv., og vi bad Cecilia (vores) spoerge hende om der var noget hun gerne selv ville ha. Hun bor paa boernehjemmet og hjaelper til mod kost og logi, men har saa vidt vides aldrig rigtig selv penge mellem haenderne. Hun sagde sko og vi spurgte om hun ville tage med os naar vi tog afsted for at koebe saebe og bleer. Hun blev helt genert og stille, men hun ville gerne med. Det ville teacher ogsaa - hun inviterede lidt sig selv, hehe - men afsted tog vi.

Jeg vil meget gerne skrive resten af dagens historie nu, men jeg er simpelthen saa traet og klokken er snart halv tolv, og vi skal pakke og afsted til Mombasa imorgen, saa jeg tror jeg vil skrive lidt noter og saa maa jeg faa skrevet indlaegget faerdigt en anden dag.

Jeg er helt faerdig, men noej hvor er jeg bare glad for idag. Det har vaeret en skoen skoen dag, og det foeles helt fantastisk at vide at de ting vi har givet dem idag, og bare det at jeg var der idag og legede helt vildt med boernene har gjort og vil goere en kaempe forskel for dem nu men ogsaa i fremtiden. Tak til alle jer der har givet penge, uden jer ville det ikke vaere muligt. Og alle bamserne, legetoejet og det hele. Det er saa fantastisk. Jeg er fandme kommet til at holde af de boern, og de giver bare saa meget kaerlighed lige tilbage i fjaeset paa en hvis bare man gider smile til dem eller give dem high five :-) Det bliver svaerere og svaerere at udholde tanken om hvordan de faar det naar der ikke er to skoere mzungos til at komme og lege og smile og grine og pjatte med dem laengere, for hvem har saa tid og overskud til at goere det?