Her kommer en dagbogsberetning fra Mombasa! Beklager taste- og stavefejl paa forhaand, jeg har ikke laest den igennem inden publicering ;-)
10/6-11
Vi tager en matatu ind til byen, inkl. kaempe rullekuffert, hvor vi begge har vores toej og diverse i. Det er godt mast og vi skal selvfoelgelig betale ekstra for kufferten. Vi smutter i Tuskys (supermarked) efter to chokolade muffins og en lille pose chips og ruller ellers gennem byen mod Modern Coast Busses' holdeplads. Det er overraskende nemt at rulle kufferten, paa trods af de daarlige fortove og veje. Vi naar frem kl.10, som der staar paa billetten at vi skulle, men bliver fulgt ind i et venterum der stinker af pis, fordi der gaar en bus 10.15 ogsaa og den maa vi ikke forvilde os om bord paa. Jeg gaar ud paa deres toilet og haaber det er et rigtigt et, og ikke bare et hul i jorden, selvom det stinker som et. Det er soerme et rigtig toilet, haevet to trin op midt i et aflangt rum, med en vask forrest i rummet og ingenting andet end skrald bagest i rummet og saa toilettet paa en forhoejning i midten. Meget skoer indretning. Intet toiletbraet, som saedvanligt, og der kan ikke skylles ud. Heldigvis har vi selv toiletpapir med, vi er begyndt at laere at toiletpapir ikke er en selvfoelge paa toiletter, men noget man selv skal medbringe hvis man vil bruge den slags luksus :-) Jeg opgir at vaske haender i den klamme vask og noejes med sanitizer, som jeg ogsaa selv har med i min taske.
Tyve minutter over ti gaar vi ud foran bygningen, der holder en kaempe bus, den samme som jeg saa igaar da jeg hentede billetterne, og vi venter lidt inden vi kan faa kufferten laesset paa, blive sikkerhedstjekket og gaa ombord. Vi har vinduespladser begge to, jeg sidder paa saedet foran Louise. Saederne er dejligt store med armlaen, net til tingene foran og god benplads. Det er rigtig hoej standard for Afrika! Desvaerre har de valgt at klistre pink striber paa vinduerne lige i oejnhoejde, saa jeg skal enten bukke mig lidt eller straekke mig for at kunne faa god udsigt, saa det goer jeg hele turen igennem. Det er dog en skoen koeretur, fantastisk affjedring og super behageligt! Turen starter med at der lidt uden for Nairobi er en vild giraf der lige gaar sig en tur super taet paa vejen, og fortsaetter med flere vilde girafflokke, vilde zebraer, antiloper og selv en flok dromedarer ser vi langs vejen. Vi stopper midtvejs og vi saetter kursen mod toilettet ligesom alle andre. Afrikanerne har ingen koekultur og maser og skubber og jeg opgir, har alligevel traenet min blaere op til at vaere super blaere fordi jeg normalt ikke vil tisse paa boernehjemmet i loebet af dagen. Vi koeber nogle olie-smattede klamme pomfritter og en kold cola og smutter om bord, for der er afgang efter kun en halv time til at straekke benene. Jo taettere vi kommer paa Mombasa, jo svaerere bliver det at traekke vejret! Luftfugtigheden stiger og der er kvalmende varmt paa trods af at klokken er 5-6-7 om eftermiddagen/aftenen. Det er moerkt da vi naar endestationen. Vi bliver laesset af paa en tankstation, og der staar en mand med et skilt med vores navne paa. (Cecilia har gennem en ven fundet os et hotel med pool lige ved stranden til billige penge, arrangeret at hotellet sku afhente os ved bussen, aflyst det igen, og arrangeret at vi sku hentes af hendes venindes bror i stedet, saa han ku tjene lidt penge i sin taxa). Det viser sig dog at ham med skiltet er sendt af hotellet, selvom Cecilia angiveligt sku ha aflyst den taxa. Vi bliver slaebt afsted af bror'en til Cecilias veninde, han hedder Andrew og har ventet laenge paa os fordi bussen var forsinket. Turen tog i alt ca.8 timer. Taxamanden fra hotellet maa staa tilbage med en lang naese, det er ikke saa sjovt. Vi koere og koere, endda over en bro, hvilket er lidt underligt, for hotellet skulle ligge paa samme oe som selve byen, men vi kan intet se i moerket, der er ikke rigtig gadelygter og vi passere en masse smaa-huse, med butikker og beboelse inde bagved. Det ligner begyndelsen til slummen i Nairobi. Tilsidst kommer vi til hotellet. Vi skal fra hovedvejen og ned af en lang, bumpet jordvej. Det er svaert at se noget. Andrew spoerg om han skal vente, vi siger (HELDIGVIS!) ja og gaar ind. Vi bliver vist til "receptionen" - et spisebord er placeret paa gangen og en tyk mand sidder ved det og byder velkommen. Vi spoerg om hans navn er Koech - det er den mand Cecilia har booket via - men nej han hedder noget andet men han er manager (det siger de sq allesammen...). Vi skriver navn, adresse, pasnr. osv. paa et stykke papir og er hermed checket ind. Han siger de har ventet os, men sjovt nok maa vi selv lige fortaelle ham hvilket slags vaerelse vi har booket og hvilken pris vi har aftalt. Pff. Lige foer vi skal til at hente bagagen i bilen spoerg Louise hvad poolens aabningstider er. "Eeh.. We dont have a pool". Skide afrikanere. Den soede Koech har altsaa loejet for os i telefonen. Vi er ved at doe af varme, gaar ud til bilen efter bagagen, snakker lidt med Andrew om det, han siger han kender et andet hotel, vi ringer op til Cecilia og faar hendes mening om sagen ("Get away from there and find another place!") og beslutter tilsidst at smutte. Det er svaert at mande sig op og skaelde dem ud over at en eller anden har loejet for os i telefonen om poolen, men de virker ikke saerlig opsatte paa at overtale os til at blive, og vi ender med at smutte. Vi koere laengere ud, ned af en endnu en bumpet vej med hoeje murer paa begge sider, og ankommer saa til... himlen! Ooh joy. Billigere priser, pool og morgenmad inkluderet!! De har dog kun et vaerelse ledigt for en enkelt nat, avs, maaske kan vi faa lov at blive, det kan vi faa af vide dagen efter. Vi tar det. Og daaner naesten da vi ser vaerelset! Aircondition, europaisk badevaerelse, to store laekre boxmadrasser, tv og sofa! Fryd! Vi gaar ned i hotellets restaurant (som egentligt bare er overdaekket og ellers er udenfor - laekkert i heden!) og bestiller aftensmad. Kl. er ca 22 da vi er faerdige, og de tror vi er sindssyge da vi hopper i poolen (baade vinter og aften, puha, skoere mzungos :D), men noej hvor er det skoent!
11/6-11
Vi staar op omkring halv ni, gaar ned i receptionen og spoerg til vaerelses-situationen. De skal lige finde ud af det, men vi kan spise morgenmad imens. Restauranten ligger klods op af poolen, der ser endnu skoennere ud i dagslys. Det ligner en buffet. Vi tager cornflakes med (KOLD! yum) maelk og the og saetter os ved et bord. En tjener kommer hen og begynder at spoerge om en masse ting paa en tjekliste, som man aabenbart kan bestille. Nice! Juice, frugtsalat, omelet og toast (og naarh ja, cornflakes og the) senere triller vi igen ind i receptionen og spoerg til situationen. De ved ikke noget endnu, men vi kan gaa op paa vores vaerelse og afvente besked. 1,5 nerverpirrende time senere gaar vi igen ned. "You didn't answer the phone", nej den virker ikke, men vi maa blive! HURRAY! Vi er lykkelige :-D Op og skifte til badetoej og paa med faktor 50 i solcreme og saa daser vi ellers ved poolen og i poolen til kl.15 ca., vi faar lidt frokost i restauranten og gaar saa ned til stranden. Det er en lidt underlig vej til stranden, men scheisse der er flot. Stor, bred, hvid sandstrand og smukt blaat vand. Laaangt ude kan vi se en masse baade og kaempe boelger, det er revet der omgiver Mombasa der stopper boelgerne saa langt ude, saa inde ved stranden er der helt stille og roligt. Vi bliver straks overfaldet af beach boys, men jeg smutter mine sandaler af og gaar ud i vandet. Vi kan ikke li at bade, for der er saa mange maend/beachs boys og noejes med at soppe. Her er naesten ingen turister, det er lavsaeson/vinter, og hver gang vi afviser den ene beach boy kommer den naeste hen. Jeg synes de er skide irriterende, men Louise snakker loes. Vi faar rystet dem af os og gaar hen af stranden, kun for at blive antastet af de naeste. De siger at lavvandet har efterladt et rev et stykke henne af stranden og at der er et akvarium vi kan se, kom med! Hmmm. Vi gaar med. Og der er et rev, det er fantastisk flot og sjovt at gaa rundt paa, heldigvis laaner jeg den enes sko, ellers var jeg doed af skraek over alle de dyr der pibler rundt i de efterladte vandhuller. Vi ser en masse forskellige slags krabber, sandkrabber, zebrakrabber (og deres aeg der haenger fast paa store sten!) og nogle roede nogen, der ligner de vil kramme en naar de proever at gaa til angreb, ret nuttet, og i alt bruger vi vel en times tid paa at gaa og gaa og gaa. De bliver ved med at sige at der er et akvarium lige her henne - de mener et dybt hul med vand hvor en masse fisk er fanget, saa man kan se dem - men tilsidst maa vi sige stop, nu skal vi vende om inden det bliver moerkt. Vi gaar tilbage langs stranden, og min beach boy bliver ved med at snakke om at jeg da skal have en chokoladebaby og blive hos ham og alt muligt goegl. Ihj - baade lidt ubehageligt men ogsaa meget skoert. Paa den trappe/vej vi skal op af mod hotellet ligger en restaurant, italiensk, og noej den ser nice ud. Vi bestemmer os for at spise der senere. Desvaerre sku vi nok lige ha tjekket menukortet ud, for da vi kommer tilbage senere indser vi at vi aaalt for lidt penge med begge to - Mombasa er en del dyrere end Nairobi, men tilgengaeld er standarden ogsaa saa meget hoejere paa turiststederne. Jeg faar lasagne og Louise faar en kaempe pizza, til dessert er der laekker chokoladekage og en noget trist bananasplit til Louise. Vi deler en liter vand og foeler os lidt usle, men hva faen :D Det har vaeret en skoen dag, og det er tydeligt jeg allerede er blevet mindst dobbelt saa brun paa en dag ved poolen i Mombasa som paa de foregaaende 5.5 uger i Nairobi :-D
12/6-11
Soendag. Andrew (chauffoeren) havde tilbudt at koere os rundt i Mombasa mod at vi betalte benzinen, og vi havde aftalt at han sku hente os 10.30. Inden vi gaar til morgenmad kl.9 tjekker jeg mit afrikanske nr., og faar en sms med aflysning. Damn! Hvad skal vi saa goere? Morgenmad foerst (himmelsk!), og saa sporg vi i receptionen om vi kan tage matatu ind til byen. Jeps, ingen problem, de forklarer og skriver ned hvor vi skal saettes af osv. Det skal nok blive sjovt! Vi koere med ind til City Market og bliver straks oppasset af en masse aggressive afrikanere der nok skal faa solgt mindst hele deres butik til de dumme dumme, rige, hvide mennesker. Aev. Her i Mombasa er saelgerne endnu mere aggressive end i Nairobi, og vi kan ikke rigtig vifte dem af os. Vi finder et par smaa sko, brugte naturligvis og spoerg til prisen. "1200 KSH", glem det, jeg proever at gaa videre men bliver konstant holdt tilbage, faar skoene viftet i hovedet og spurgt hvad jeg vil betale. MEget ubehageligt. Jeg vil max give 300 KSH siger jeg. Saa kommer showet. Foerst fornaermelse. Saa proever de at give lidt rabat. Jeg giver mig ikke, proever at gaa igen. Saa priser de skoene hoejt til vejrs, jeg punktere deres flotte gloser ved at spoerge om ikke det er secondhand (genbrug), nej nej bestemt ikke. "lad vaere med at lyve for mig" siger jeg og proever igen at gaa, forgaeves. Tilsidst faar jeg alligevel de dumme sko til 300 KSH, men jeg har naesten mistet lysten til at begive mig laengere ind paa markedet hvis alle skal opfoere sig saadan her. Vi har tilsyneladende faaet rystet de fleste af os (de er chokerede over min uhoeflige og anti-mzungo opfoersel med skoene tror jeg :D) men en enkelt bestemmer sig for at vaere vores guide. Bah. Han er lidt traels men hjaelper os da til at finde rundt og se lidt forskellige ting. Her er ikke meget der er vaerd at koebe og madmarkedet er lukket for soendagen. Vi ender med at koebe jordbaer, kokosnoedder og vanillestaenger og saetter saa kursen mod den store vej (selvfoelgelig er vi foerst noedt til betale vores "guide" som endda tillader sig at be om flere penge end det vi gir ham.. AFRIKANERE!! bah). Vi vil til Old Town, en bydel af Mombasa som er praeget af portugisisk, engelsk og fransk (?) arkitektur fra dengang hvor byen var en stor handelsby og var besat foerst af det ene, saa af det andet land. Det er beskrevet flot i vores guidebog. Vi tager en tuktuk til Fort Jesus og bliver her passet op af en mand, der siger han viser turister rundt for museet og at det ikke er sikkert at gaa alene. Ja ja taenker vi, han vil saa ogsaa tjene lidt haandoere paa denne solskins soendag, men pyt med det. Han foelger os egentlig bare rundt paa den afmaerkede rute og fortaeller de ting der staar paa skiltene museet har haengt op, men han er meget rar og sjov at ha med og fortaeller ogsaa personligt om omraadet. Vi slutter af ved Fort Jesus med at tage billeder og skal saa til at gaa op igen mod tuktuk'erne, da han siger vi mangler at betale ham og at han vil give os en god pris fordi vi er indbyggere (vi har fortalt at vi har vaeret mange uger i Nairobi optil nu). "One-fifty pr. person!" siger han og kigger paa Louise der har fundet pungen frem. Vi havde egentlig taenkt os at stikke ham en 4-500 KSH, og er overraskede. Louise spoerg "150?", hvilket ved eftertanke var dumt, for det er her diskussionen begynder. Jeg ved ikke om manden havde taenkt sig 150 KSH og bare skyndte sig at udnytte situationen eller om han lige fra begyndelsen havde taenkt sig at blanke os af, men han siger nej, 1500 KSH og vi stirrer paa ham og fortaeller ham at det er sindssygt og der er no way in hell vi betaler det, det er noget pjat, han skaber sig helt vildt, staar og raaber og en masse boern og unge der spiller fodbold ved fortet begynder at samle sig om os. Det er ret ubehageligt. Han begynder ogsaa paa "aah men jeg er syyg!" men da jeg kigger strengt paa ham og siger at DET DER skal han OVERHOVEDET ikke begynde paa holder han kaeft om sygdom igen. Vi ender med at stikke en tusse frem til ham for at stoppe optrinnet, men han naegter at tage den og proever til det sidste at presse citronen og spille pisse sur. Det er rigtig ubehageligt, isaer fordi vi ingen ide har om turister normalt betaler her i Mombasa. Louise ender med at vifte tusind-sedlen foran ham og sige at han kan tage den eller lade vaere, og da han ser vi er ved at begynde at gaa snupper han den og siger saa "men saa beholder jeg dem her!" og begynder saa at gaa med vores poser med kokusnoedder og div. i. Skide idiot. Jeg gaar efter og raaber af ham og tager poserne, og han vender sig om, stikker os et kaempe smil og siger at ARJ det ku han aldrig finde paa at goere, hehe, det var bare for sjov. I det oejeblik vidste vi ligesom at 1000KSH var WAY overpriced, for han var pisseglad. Oev boev, dumme afrikanere. Han var ikke bleg for at skabe sig, raabe, fortaelle om sygdom og daarligdom bare for at lokke penge ud af os. Vi tager en tuktuk til Mombasas "signatur"-port, store stoedtaender i aluminum placeret hen over vejen. Men oev hvor er de usle, fyldt med plakater, beskidte og ligner ikke saerlig godt rigtige stoedtaender. Vi finder et sted at spise, en ATM at haeve penge i og tager saa en matatu mod Bamburi Beach. Halvvejs kommer vi i tanke om at vi gerne ville koebe dykkerbriller til poolen, ber om at blive sat af ved et supermarked vi saa undervejs mod byen tidligere, og de siger jeps jeps ingen problem. Vi koere dog en helt anden vej, gennem smaaby og halv-slum og vi aner ikke hvor vi er, men det viser sig at vi koere naesten forbi hotellet og ind mod byen igen for saa at blive sat af ved supermarkedet. Skoert. De foerste fem medarbejdere vi spoerg efter dykkerbriller paastaar at det saelger de ikke, men sjovt nok finder vi alligevel nogle (igen, typisk afrikansk, typisk store supermarkeder ala bilka) og gaar mod kassen. Det sidste stykke mod hotellet tager vi en tuk tuk. Det er ret sjovt at koere i dem og de er kun lidt dyrere end matatu :-) Tilbage paa hotellet hopper vi i poolen, aah! Senere spoerg vi i receptionen om de kender nogle gode restauranter i gaa afstand. Nah njoh La Marina har pick up service og henter og bringer os gratis? Vi ser menukortet og siger ja tak, kan vi blive hentet om en time? 50 minutter senere er restaurantens bil der (usaedvanligt punktligt af en afrikaner at vaere, det lover godt!) og koere os til den skoenneste restaurant paa jorden. Helt ned til vandet, paa en terasse med god mellemrum mellem bordene bliver vi placeret ved et bord med levende lys og faar den bedste 4 retters menu i Afrika! nom nom. Vi troede vi havde bestilt en stor hovedret, men det var aabenbart forretter, hovedret OG dessert i een, altsammen vegetarisk og meget laekkert. Propmaette bliver vi koert tilbage til hotellet og vores dejlige senge.
13/6-11
Tidligt op, ned og ha laekker morgenmad og laegge planer for dagen. I guidebogen staar der noget med en krokodillefarm, det maa vi se naermere paa! Vi spoerg om vej i receptionen og tager en matatu, staar af og finder en tuktuk til resten af vejen. Det er super varmt, klokken er ca.11 og det er dejligt forfriskende at koere i tuktuken. Vores soede chauffoer ignorere paent alle skilte som ”keep left” – her svinger han meget bevidst til hoejre og ”no parking in front of the stairs!” – han saetter os af paa trappetrinet op til krokodillefarmen. Vi gaar ind. 650 KSH for indgang og en mand kommer os i moede og vil vise os rundt. Det er en gammel cement-udgravning (eller noget i den dur..?) og vi gaar op og ned af snoede stier langs med krokodilleburerne. Der er vand og land i alle burer og de ser egentlig ud til at have meget gode conditions, selvom nogle af burerne er lidt overfyldte. Saa naar vi til der hvor babykrokodillerne bliver holdt, fy for fanden det stinker, og der er proppet jeg ved ikke hvor mange ind i et enkelt lille omraade. Det var ikke rart at se. Vi snakker om at de kun bruger koedet fra halerne, resten kan ikke spises, og saa ellers skindet fra krokodillerne. De slagter dem naar de er mellem 5-10 aar, saa det er en langsommelig affaere at vaere krokodillelandmand. De har en enkelt krokodille der er over 100 aar og kaempe stor, men sjovt nok naegter den at komme op af vandet, saa den faar vi ikke set. Parken er stortset tom for mennesker, det er tidligt paa dagen, og de fleste kommer foerst naar krokodillerne skal fodres omkring kl.17 (det vidste vi ikke, aev!). De fodrer dem med alt muligt forskelligt koed. Jeg proever at spoerge til hvordan de slagter dem, men han siger de ikke har nogen specifik metode, noget med en lasso og en manchete til at kappe hovedet af, men jeg ved ikke om det var noget han fandt paa – det haaber jeg lidt! Voers guide faar en af sine venner, der arbejder med babykrokodillerne til at komme med nogle. Han kommer med to smaa i en spand og et doedt aeg. Aegget er ret stort og koldt. Krokodillerne er meget smaa (10 mdr) og han har meget sjov ud af at saette den paa vores arm, hoved skulder etc. Og faa os til at tage billeder. Da vi har faaet nok ber guiden os om at give hans ven penge. Meget direkte. Hoehoe. De har ingen skam i livet :-) De har ogsaa et ”akvarium”. Eller det kalder de det.. Det er mest bare en lille, meget rodet have, hvor de har lidt bure med edderkopper (AD!) og slanger – et par soelle eksemplarer i alt for smaa burer. De har da ogsaa akvarier, meget smaa og beskidte med lidt eksotiske fisk. Det var ikke saa fedt at betale en billet til og dermed stoette.. Vi proevede at spise grillet krokodille, det var lidt ulaekkert (mest tanken om hvad det var) men det smagte ikke rigtig af noget. De tilboed ogsaa hesteridning, vi slog til og koebte en times ridning paa stranden. Det var rigtig dejligt, men scheisse hvor blev jeg skoldet paa skulder og ryg paa trods af faktor 50 solcreme! Det er heldigvis forsvundet igen :-) Bagefter tog vi en tuktuk til Bombolulu Cultural Center, et rigtigt fedt sted hvor regeringen og mange forskellige organisationer stoetter fysisk handicappede kenyanere, giver dem et sted at bo, en skole til boernene, uddannelse og et arbejde. De laver alle mulige forskellige ting, lige fra koerestole til bamser og eksporterer ogsaa rigtig meget. Atmosfaeren paa stedet var rigtig rar og det virkede som om alle var glade og trygge. Normalt hvis man er fysisk handicappet hernede er man henvist til et liv paa gaden, og at faa et job er meget meget svaert. Det var en dejlig lille solskinshistorie at faa med og vi koebte os fattige i deres soveniershop, hvor priserne var en del hoejere end ”paa gaden” – tilgengaeld ved vi 100% hvor tingene kommer fra og at det stoetter et rigtig godt formaal naar vi koeber dem. Bagefter var det straight tilbage til hotellet og poolen, puhaa! :-D Vores sidste aften i Mombasa blev brugt paa ”Robertos”, en italiensk restaurant med laekre, rigtig store pizzaer. Vi fik resterne med hjem, endda pakket ind i soelvpapir OG plastikpose (luksus ;)). Efter en nat under airconditionen ku resterne fint bruges som madpakke paa den lange bustur mod Nairobi.
14/6-11
Op, morgenmad (mums!) og saa ellers paa stranden og tage billeder. Vi fik viftet de fleste beach boys af os da det gik op for dem at vi ikke ville blive mere end en halv time, og vi var endda saa heldige at faa lov at tage billeder med en af strandkamelerne (rideture tilbydes til turister!) og scheisse hvor var den bare stor man! Er I klar over hvor store de er ?? Den var giga! Bare dens fod var kaempe. Det var sjovt :-) Herefter med rullekuffert afsted i matatu og tuktuk, lidt soveniershopping, ventetid i dejlig afkoelet ventesal og saa ellers ombord paa en meget mindre og daarligere bus end den vi kom med, aev! Det var ret skuffende. Der var ikke engang armlaen, og affjedringen var helt af H til, saa det blev en ordentlig bumpet tur hele vejen til Nairobi – ca 500 km. Min sidemand var meget snaksaglig, men jeg led en del af koeresyge og var egentlig mest bare irriteret paa ham og ville bare sove. Men da moerket faldt paa fik vi snakket lidt alligevel, han var rigtig flink og tilboed at foelge os til vores matatu i Nairobi, for det er ikke altid helt sikkert for 1,60m hoeje smaa mzungos at vandrer alene rundt efter moerkets frembrud :-) Som sagt saa gjort. Han var meget sjov og viste os nogle prostituerede der stod ved en opgang, jeg kom til at sige ”hvad, de er da mega tykke?” hvortil han helt koldt svarede ”jaa, saadan kan nogle maend lide det”, haha :-D Men vi kom da hjem, Cecilia troede foerst vi kom dagen efter og var ikke helt beredt, men fik da bixet lidt aftensmad sammen (toast og aeg) og tilsidst kom vi i seng. Det var rart at komme ”hjem” igen, Nairobi virker mere venlig nu hvor man kender den i forvejen, men JEEZ jeg ku godt bruge lidt mere varme og den laekre pool igen ;-)
Jeg er naaet til punktet hvor jeg ser frem til at komme hjem. Springet fra "luksus"-Mombasa hvor vi spiste tre gode maaltider om dagen og hyggede til Nairobi, slum, kakerlakker bag sengen og i skabet var stort, og jeg savner sq DK lidt :-)
torsdag den 16. juni 2011
torsdag den 9. juni 2011
What a day!
Jambo!
I dag har vaeret en fantastisk dag.
Jeg vaagnede af mig selv lidt i otte, laa og laeste lidt, stod op og gik ind for at spise morgenmad og drikke afrikansk the (der smager retti' godt!). Louise tog afsted ca halv ni, hun skulle ind til byen og saa videre ud til et shoppingcenter for at goere en trekkingbutik opmaerksom paa at det var da meget fedt de gad give hende 19.000 KSH i rabat paa en jakke, hvis hun bare ogsaa koebte nogle briller i butikken, men at de tilfaeldigvis havde glemt at give hende brillerne med! Afrikanere altsaa. Det er traels at de altid proever at snyde os saa meget som muligt.
Jeg tog afsted lidt over ni mod midtbyen. Jeg gik foerst i banken for at haeve penge. Foerste automat fortaeller mig at maksimum beloebet der kan haeves af gangen er 40.000. Jeg proever at haeve 40.000 men den siger det ikke kan lade sig goere. Skoennis. Saa proever jeg en maskine mere. Den siger praecis det samme. Saa proever jeg 30.000 og faar dem heldigvis - dog er der ingen kvittering. Min plan var at haeve 50.000 saa jeg havde til resten af mit ophold, men mit visa er aabentbart saadan at jeg maks. kan haeve 30.000 om dagen. SUK! Der brugte jeg vist lige 4*30 DKK i gebyr...
Bagefter gik jeg om til det busselskab der skal koere os til Mombasa imorgen. Igaar bestilte vi billetterne, og idag sku de hentes og betales. Jeg var heldig at vaere der praecis kl.10.30 - samme tid som vi rejser imorgen - og ku derfor se bussen vi skal med imorgen. Den er enorm! Og saa rigtig laekker og europaisk ud. yay. til 1200 KSH pr. naese pr. vej har den ogsaa bare at vaere god ;) Det er godt nok "kun" ca 70 DKK (for 9 timers buskoersel ca 488km!) men dyrt efter man har vaennet sig til afrikanske normal priser ;) Man skal gaa fra en hovedgade og ned af en sidegade, der er matatu-holdeplads hele vejen ned i midterrabatten. Dvs. der er MANGE chauffoere og moneyboys (dem der indsamler pengene og kigger efter flere passagere) - utroligt mange maend samlet paa eet sted. Igaar da vi gik ned for at reservere billetterne var der da ogsaa en meget insisterende mand der fulgte efter mig og tog fat om mit haandled. Da jeg saa hvislede vredt af ham at han sku fandme ikke tage fat i mig - jeg regnede med at han ville ha os med som passagere i hans matatu) begyndte frieriet :-) Som han selv sagde "I really like the white ones!" "I can be your husband" "We should go out" og da jeg blev ved med at insistere paa at jeg altsaa ogsaa virkelig godt ku li de hvide nogle og at jeg altsaa havde en kaereste saa sagde bad han mig meget inderligt om at bringe mig en af mine veninder :-) Det er meget sjovt, men ogsaa soergerligt, for det lyder som en joke, men de mener det dybt serioest og er en af de meget indgroede fordomme - lykken er at blive gift med en hvid, for alle hvide er rige, og saa er man sikret i resten af sit liv.
En anden ting er at mange afrikanere foeler at hvide er superior - overlegne - og derfor toer nogle ikke altid se os i oejnene, tale direkte til os osv. Da jeg gik ned af gaden idag - og ogsaa generelt naar vi gaar paa gaden - er der derfor mange der siger hej eller andre kommentarer naar vi ER gaaet forbi. Idag kunne jeg derfor mange gange hoere "you look good" kommentarer efter mig, for de er jo lidt splittede mellem droemmen om den hvide kone/ven/kaereste og saa det faktum at de ikke helt toer tale til os. Skoere afrikanere :-)
Jeg fik hentet billetterne og begav mig herefter op i det foerste supermarked for at shoppe. Der var dog ikke rigtig noget, og jeg gik derfor i Tuskys og moedtes med Louise. Tuskys er en kaede, og den jeg var i i dag var paa 4 etager og noget lig Bilka. De har ALT. I LOVE IT! Hehehe! :D Og saa gik vi ellers amok. Sofie har givet 300 DKK ekstra til indsamlingen - ca 5000 KSH - og vi fik brugt omkring 4700 KSH. Nu faar I en hel liste over hvad vi har koebt. For det er helt aandssvagt meget for freaking 300 danske kroner :-) Here goes:
6 par slippers til de mellemste boern
16 bleer til babyerne
Vaadservietter til babyerne
Plakat med ABC
Plakat med engelske navne paa kropsdele (nose, eyes, arms :-))
3 tragte
4 gryde lapper
En kaempe ske til at oese ris og div. op med
2 store sakse
1 stor beholder
20 tallerkner
2 store sier til maelken om morgenen og aftenen
En kaempe pakke taendstikker
En boette til blyanter (den har de ikke faaet endnu)
15 kopper
3 sjippetorve
2 lommelygter
Ekstra batterier
En 1 meter lang grydeske i trae
2 smaa grydeskeer i trae
Tape (det har de ikke faaet endnu - er til et specielt event ;))
2 legetoejskameraer
2 saebebobleflasker
- og det var bare det vi koebte i Tuskys! Huhu.
Saa I kan nok forstaa at vi slaebte temmelig meget da vi kom ud derfra og sku finde over til Safari firmaet hvor vi sku moedes med Cecilia (halv time forsinket, hun er vel afrikaner)
Vi slaebte hele habenguttet op paa tredje sal for at skrive "kontrakt" og betale depositum. Jeg kom af med 5000 ud af de 31000 KSH jeg skal af med i alt, det er meget fair synes jeg, saa risikere jeg ikke at miste saa meget hvis de tar roeven paa mig ;)
Og saa gik turen mod boghandleren for at indkoebe en tavle til den pre-school de koere paa boernehjemmet. Den tavle de har nu er en plade trae malet med tavlelak, som boernene baere rundt paa og leger med naar de ikke bruger den til skole. Den er ret ramponeret... Foerste boghandel var lukket. Jamen saa slaeber vi da bare hele moeget tvaers gennem city center og hen til en anden boghandel - phew det var varmt, klokken var ca et om eftermiddagen). Vi fik en kaempe tavle, et verdenskort, tegnepapir, gratis kridt og en gratis udhvisker-ting til tavlen. Det er en indisk boghandel der har eksisteret i over 50 aar. Dvs. der er de indiske bosser og saa er der de sorte ansatte. Vi forhandlede med en indisk chef, som saa bad de sorte hente dit og dat naar vi spurgte til forskellige ting, det var ret underligt, for det var helt klart indisk vs. sort klasseforskel der ville noget. Saa bad vi den sorte om at pakke tavlen ind saa den ikke ville blive ridset - det kunne desvaerre ikke lade sig goere - men da vi saa bad den indiske om det, kan det nok vaere der kom fut i den sorte, som tilsidst ogsaa endte med at blive bedt om at baere tavlen for os op til stoppestedet. Vi gav gode drikkepenge ;)
Naeste problem - transport til boernehjemmet. Vi havde ikke lyst til at betale op mod 1500 KSH for en taxi, naar matatuen koster 20 KSH pr. person. Derfor proevede vi at lokke dem til at tage tavlen med, daekke for de tre foerste saeder og saa ku vi betale 60 KSH for at faa den med. De foerste par matatuer gad ikke engang forsoege at mase tavlen ind, saa kom der en der mente at den ku ligge loest paa taget, og at moneyboyen bare kunne ha sin haand ud gennem vinduet og holde ved den - nej tak, tavlen var paa stoerrelse med taget og meget tynd og let. Selvom vi tilboed at betale for de ekstra saeder vi ville optage, var det meget tydeligt at de ikke ku se sig ud af det og ikke ku taenke sig til at de derfor ikke ville miste nogen penge paa det. Afrikanerne har ikke saerlig meget logisk sans eller hvad man skal kalde det - i mange situationer goer de bare det foerste det bedste der falder dem ind, uden lige at taenke over hvordan man kunne goere tingene bedst eller faa det optimale ud af det.
Tilsidst fik vi dog mast tavlen ind, men fordi den kun kunne vaere forrest i matatuen, der hvor man gaar ind, og den spaerrede ret meget for indgangen, endte vi med at spoerge om vi ikke bare ku betale for alle saeder og saa koere direkte til boernehjemmet. Heldigvis var de friske paa det! Der havde dog naaet at snige sig en enkelt passagere ind, men ingen andre, saa vi maste os ind med alle vores poser og tasker og koerte saa afsted. Vi betalte halvvejs - det goer man i matatuer - og fordi Louise og jeg bestemte os for at give 100 KSH ekstra, bestemte de sig for at de gerne lige ville koere os hele vejen til boernehjemmet - dvs ned igennem "hovedgaden" i slummen som egentlig bare er en jordvej med knolde, affald, store sten, mudder osv. Det var fandme sjovt at komme bumpende i en matatu med tusinde ting og fem mennesker (normalt er der 15). Vi kunne desvaerre kun komme halvvejs gennem slummen til boernehjememt, men scheisse det var sjovt :D Vi gav da ogsaa lige 100 ekstra shillings og fik en meget glad chauffoer og moneyboy ud af det.
Da vi kom til boernehjemmet var Mama der ikke, men I kan tro boernene flokkedes om os for at stikke deres haender ned i poserne og proeve at fiske ting op og se hvad vi havde koebt. Vi flygtede ind paa kontoret hvor Teacher og Cecilia sad, og fik pakket ud og saadan. Vi fyldte en kaempe pose med alle de ting vi havde koebt til koekkenet, og saa gav jeg den til Solo og Michael, de blev skideglade :-) Teacher er ogsaa rigtig glad for tavlen, som hun har lovet vil haenge paa vaeggen naeste gang vi kommer - dvs paa onsdag. Nu maa vi se om det holder :-) Cecilia fik tingene til babyerne og Teacher fik legetoejet at dele ud og vi fik givet lidt slippers ud. Resten delte Teacher ud. Georg den lille bavian blev simpelthen saa glad for at se os, han straaler om kap med solen og kom gaaende hen til os. Aah han er saa soed det lille pus! Vi tog ham med ind paa kontoret, og Cecilia sad med ham mens vi pakkede ud. Jennie (Cecilia fra boernehjemmets datter) og Wangalee fik resterne af vores drikkeyoughurter og det var de helt vilde med. Jennie gik helt amok med at proeve at faa de sidste draaber ud og keglede rundt, det saa fandme sjovt ud :-) Hun fik bla. haeldt det direkte i oejet paa sig selv og smurt det rundt i hele hovedet og paa halsen :-D
Vi havde aftalt at lave pitstop paa boernehjemmet for at faa laesset af og faa talt med Mama om hvorvidt de manglede madrasser eller noget andet mere vigtigt, og hvor det i saa fald kunne koebes billigst. Men Mama var der jo ikke! Jeg bad Cecilia spoerge Teacher og Cecilia (fra boernehjemmet) og de naaede sammen frem til at de faktisk manglede saebe (til toejvask og til bad) og bleer mere end de manglede madrasser, fordi saebe og bleer er helt aandssvagt dyre sammenlignet med mange andre ting. Vi - eller i hvert fald jeg - er blevet ret glad for Cecilia fra boernehjemmet, hun er rigtig soed og interesseret i os, tager sig af os naar alle andre glemmer at give os mad osv., og vi bad Cecilia (vores) spoerge hende om der var noget hun gerne selv ville ha. Hun bor paa boernehjemmet og hjaelper til mod kost og logi, men har saa vidt vides aldrig rigtig selv penge mellem haenderne. Hun sagde sko og vi spurgte om hun ville tage med os naar vi tog afsted for at koebe saebe og bleer. Hun blev helt genert og stille, men hun ville gerne med. Det ville teacher ogsaa - hun inviterede lidt sig selv, hehe - men afsted tog vi.
Jeg vil meget gerne skrive resten af dagens historie nu, men jeg er simpelthen saa traet og klokken er snart halv tolv, og vi skal pakke og afsted til Mombasa imorgen, saa jeg tror jeg vil skrive lidt noter og saa maa jeg faa skrevet indlaegget faerdigt en anden dag.
Jeg er helt faerdig, men noej hvor er jeg bare glad for idag. Det har vaeret en skoen skoen dag, og det foeles helt fantastisk at vide at de ting vi har givet dem idag, og bare det at jeg var der idag og legede helt vildt med boernene har gjort og vil goere en kaempe forskel for dem nu men ogsaa i fremtiden. Tak til alle jer der har givet penge, uden jer ville det ikke vaere muligt. Og alle bamserne, legetoejet og det hele. Det er saa fantastisk. Jeg er fandme kommet til at holde af de boern, og de giver bare saa meget kaerlighed lige tilbage i fjaeset paa en hvis bare man gider smile til dem eller give dem high five :-) Det bliver svaerere og svaerere at udholde tanken om hvordan de faar det naar der ikke er to skoere mzungos til at komme og lege og smile og grine og pjatte med dem laengere, for hvem har saa tid og overskud til at goere det?
I dag har vaeret en fantastisk dag.
Jeg vaagnede af mig selv lidt i otte, laa og laeste lidt, stod op og gik ind for at spise morgenmad og drikke afrikansk the (der smager retti' godt!). Louise tog afsted ca halv ni, hun skulle ind til byen og saa videre ud til et shoppingcenter for at goere en trekkingbutik opmaerksom paa at det var da meget fedt de gad give hende 19.000 KSH i rabat paa en jakke, hvis hun bare ogsaa koebte nogle briller i butikken, men at de tilfaeldigvis havde glemt at give hende brillerne med! Afrikanere altsaa. Det er traels at de altid proever at snyde os saa meget som muligt.
Jeg tog afsted lidt over ni mod midtbyen. Jeg gik foerst i banken for at haeve penge. Foerste automat fortaeller mig at maksimum beloebet der kan haeves af gangen er 40.000. Jeg proever at haeve 40.000 men den siger det ikke kan lade sig goere. Skoennis. Saa proever jeg en maskine mere. Den siger praecis det samme. Saa proever jeg 30.000 og faar dem heldigvis - dog er der ingen kvittering. Min plan var at haeve 50.000 saa jeg havde til resten af mit ophold, men mit visa er aabentbart saadan at jeg maks. kan haeve 30.000 om dagen. SUK! Der brugte jeg vist lige 4*30 DKK i gebyr...
Bagefter gik jeg om til det busselskab der skal koere os til Mombasa imorgen. Igaar bestilte vi billetterne, og idag sku de hentes og betales. Jeg var heldig at vaere der praecis kl.10.30 - samme tid som vi rejser imorgen - og ku derfor se bussen vi skal med imorgen. Den er enorm! Og saa rigtig laekker og europaisk ud. yay. til 1200 KSH pr. naese pr. vej har den ogsaa bare at vaere god ;) Det er godt nok "kun" ca 70 DKK (for 9 timers buskoersel ca 488km!) men dyrt efter man har vaennet sig til afrikanske normal priser ;) Man skal gaa fra en hovedgade og ned af en sidegade, der er matatu-holdeplads hele vejen ned i midterrabatten. Dvs. der er MANGE chauffoere og moneyboys (dem der indsamler pengene og kigger efter flere passagere) - utroligt mange maend samlet paa eet sted. Igaar da vi gik ned for at reservere billetterne var der da ogsaa en meget insisterende mand der fulgte efter mig og tog fat om mit haandled. Da jeg saa hvislede vredt af ham at han sku fandme ikke tage fat i mig - jeg regnede med at han ville ha os med som passagere i hans matatu) begyndte frieriet :-) Som han selv sagde "I really like the white ones!" "I can be your husband" "We should go out" og da jeg blev ved med at insistere paa at jeg altsaa ogsaa virkelig godt ku li de hvide nogle og at jeg altsaa havde en kaereste saa sagde bad han mig meget inderligt om at bringe mig en af mine veninder :-) Det er meget sjovt, men ogsaa soergerligt, for det lyder som en joke, men de mener det dybt serioest og er en af de meget indgroede fordomme - lykken er at blive gift med en hvid, for alle hvide er rige, og saa er man sikret i resten af sit liv.
En anden ting er at mange afrikanere foeler at hvide er superior - overlegne - og derfor toer nogle ikke altid se os i oejnene, tale direkte til os osv. Da jeg gik ned af gaden idag - og ogsaa generelt naar vi gaar paa gaden - er der derfor mange der siger hej eller andre kommentarer naar vi ER gaaet forbi. Idag kunne jeg derfor mange gange hoere "you look good" kommentarer efter mig, for de er jo lidt splittede mellem droemmen om den hvide kone/ven/kaereste og saa det faktum at de ikke helt toer tale til os. Skoere afrikanere :-)
Jeg fik hentet billetterne og begav mig herefter op i det foerste supermarked for at shoppe. Der var dog ikke rigtig noget, og jeg gik derfor i Tuskys og moedtes med Louise. Tuskys er en kaede, og den jeg var i i dag var paa 4 etager og noget lig Bilka. De har ALT. I LOVE IT! Hehehe! :D Og saa gik vi ellers amok. Sofie har givet 300 DKK ekstra til indsamlingen - ca 5000 KSH - og vi fik brugt omkring 4700 KSH. Nu faar I en hel liste over hvad vi har koebt. For det er helt aandssvagt meget for freaking 300 danske kroner :-) Here goes:
6 par slippers til de mellemste boern
16 bleer til babyerne
Vaadservietter til babyerne
Plakat med ABC
Plakat med engelske navne paa kropsdele (nose, eyes, arms :-))
3 tragte
4 gryde lapper
En kaempe ske til at oese ris og div. op med
2 store sakse
1 stor beholder
20 tallerkner
2 store sier til maelken om morgenen og aftenen
En kaempe pakke taendstikker
En boette til blyanter (den har de ikke faaet endnu)
15 kopper
3 sjippetorve
2 lommelygter
Ekstra batterier
En 1 meter lang grydeske i trae
2 smaa grydeskeer i trae
Tape (det har de ikke faaet endnu - er til et specielt event ;))
2 legetoejskameraer
2 saebebobleflasker
- og det var bare det vi koebte i Tuskys! Huhu.
Saa I kan nok forstaa at vi slaebte temmelig meget da vi kom ud derfra og sku finde over til Safari firmaet hvor vi sku moedes med Cecilia (halv time forsinket, hun er vel afrikaner)
Vi slaebte hele habenguttet op paa tredje sal for at skrive "kontrakt" og betale depositum. Jeg kom af med 5000 ud af de 31000 KSH jeg skal af med i alt, det er meget fair synes jeg, saa risikere jeg ikke at miste saa meget hvis de tar roeven paa mig ;)
Og saa gik turen mod boghandleren for at indkoebe en tavle til den pre-school de koere paa boernehjemmet. Den tavle de har nu er en plade trae malet med tavlelak, som boernene baere rundt paa og leger med naar de ikke bruger den til skole. Den er ret ramponeret... Foerste boghandel var lukket. Jamen saa slaeber vi da bare hele moeget tvaers gennem city center og hen til en anden boghandel - phew det var varmt, klokken var ca et om eftermiddagen). Vi fik en kaempe tavle, et verdenskort, tegnepapir, gratis kridt og en gratis udhvisker-ting til tavlen. Det er en indisk boghandel der har eksisteret i over 50 aar. Dvs. der er de indiske bosser og saa er der de sorte ansatte. Vi forhandlede med en indisk chef, som saa bad de sorte hente dit og dat naar vi spurgte til forskellige ting, det var ret underligt, for det var helt klart indisk vs. sort klasseforskel der ville noget. Saa bad vi den sorte om at pakke tavlen ind saa den ikke ville blive ridset - det kunne desvaerre ikke lade sig goere - men da vi saa bad den indiske om det, kan det nok vaere der kom fut i den sorte, som tilsidst ogsaa endte med at blive bedt om at baere tavlen for os op til stoppestedet. Vi gav gode drikkepenge ;)
Naeste problem - transport til boernehjemmet. Vi havde ikke lyst til at betale op mod 1500 KSH for en taxi, naar matatuen koster 20 KSH pr. person. Derfor proevede vi at lokke dem til at tage tavlen med, daekke for de tre foerste saeder og saa ku vi betale 60 KSH for at faa den med. De foerste par matatuer gad ikke engang forsoege at mase tavlen ind, saa kom der en der mente at den ku ligge loest paa taget, og at moneyboyen bare kunne ha sin haand ud gennem vinduet og holde ved den - nej tak, tavlen var paa stoerrelse med taget og meget tynd og let. Selvom vi tilboed at betale for de ekstra saeder vi ville optage, var det meget tydeligt at de ikke ku se sig ud af det og ikke ku taenke sig til at de derfor ikke ville miste nogen penge paa det. Afrikanerne har ikke saerlig meget logisk sans eller hvad man skal kalde det - i mange situationer goer de bare det foerste det bedste der falder dem ind, uden lige at taenke over hvordan man kunne goere tingene bedst eller faa det optimale ud af det.
Tilsidst fik vi dog mast tavlen ind, men fordi den kun kunne vaere forrest i matatuen, der hvor man gaar ind, og den spaerrede ret meget for indgangen, endte vi med at spoerge om vi ikke bare ku betale for alle saeder og saa koere direkte til boernehjemmet. Heldigvis var de friske paa det! Der havde dog naaet at snige sig en enkelt passagere ind, men ingen andre, saa vi maste os ind med alle vores poser og tasker og koerte saa afsted. Vi betalte halvvejs - det goer man i matatuer - og fordi Louise og jeg bestemte os for at give 100 KSH ekstra, bestemte de sig for at de gerne lige ville koere os hele vejen til boernehjemmet - dvs ned igennem "hovedgaden" i slummen som egentlig bare er en jordvej med knolde, affald, store sten, mudder osv. Det var fandme sjovt at komme bumpende i en matatu med tusinde ting og fem mennesker (normalt er der 15). Vi kunne desvaerre kun komme halvvejs gennem slummen til boernehjememt, men scheisse det var sjovt :D Vi gav da ogsaa lige 100 ekstra shillings og fik en meget glad chauffoer og moneyboy ud af det.
Da vi kom til boernehjemmet var Mama der ikke, men I kan tro boernene flokkedes om os for at stikke deres haender ned i poserne og proeve at fiske ting op og se hvad vi havde koebt. Vi flygtede ind paa kontoret hvor Teacher og Cecilia sad, og fik pakket ud og saadan. Vi fyldte en kaempe pose med alle de ting vi havde koebt til koekkenet, og saa gav jeg den til Solo og Michael, de blev skideglade :-) Teacher er ogsaa rigtig glad for tavlen, som hun har lovet vil haenge paa vaeggen naeste gang vi kommer - dvs paa onsdag. Nu maa vi se om det holder :-) Cecilia fik tingene til babyerne og Teacher fik legetoejet at dele ud og vi fik givet lidt slippers ud. Resten delte Teacher ud. Georg den lille bavian blev simpelthen saa glad for at se os, han straaler om kap med solen og kom gaaende hen til os. Aah han er saa soed det lille pus! Vi tog ham med ind paa kontoret, og Cecilia sad med ham mens vi pakkede ud. Jennie (Cecilia fra boernehjemmets datter) og Wangalee fik resterne af vores drikkeyoughurter og det var de helt vilde med. Jennie gik helt amok med at proeve at faa de sidste draaber ud og keglede rundt, det saa fandme sjovt ud :-) Hun fik bla. haeldt det direkte i oejet paa sig selv og smurt det rundt i hele hovedet og paa halsen :-D
Vi havde aftalt at lave pitstop paa boernehjemmet for at faa laesset af og faa talt med Mama om hvorvidt de manglede madrasser eller noget andet mere vigtigt, og hvor det i saa fald kunne koebes billigst. Men Mama var der jo ikke! Jeg bad Cecilia spoerge Teacher og Cecilia (fra boernehjemmet) og de naaede sammen frem til at de faktisk manglede saebe (til toejvask og til bad) og bleer mere end de manglede madrasser, fordi saebe og bleer er helt aandssvagt dyre sammenlignet med mange andre ting. Vi - eller i hvert fald jeg - er blevet ret glad for Cecilia fra boernehjemmet, hun er rigtig soed og interesseret i os, tager sig af os naar alle andre glemmer at give os mad osv., og vi bad Cecilia (vores) spoerge hende om der var noget hun gerne selv ville ha. Hun bor paa boernehjemmet og hjaelper til mod kost og logi, men har saa vidt vides aldrig rigtig selv penge mellem haenderne. Hun sagde sko og vi spurgte om hun ville tage med os naar vi tog afsted for at koebe saebe og bleer. Hun blev helt genert og stille, men hun ville gerne med. Det ville teacher ogsaa - hun inviterede lidt sig selv, hehe - men afsted tog vi.
Jeg vil meget gerne skrive resten af dagens historie nu, men jeg er simpelthen saa traet og klokken er snart halv tolv, og vi skal pakke og afsted til Mombasa imorgen, saa jeg tror jeg vil skrive lidt noter og saa maa jeg faa skrevet indlaegget faerdigt en anden dag.
Jeg er helt faerdig, men noej hvor er jeg bare glad for idag. Det har vaeret en skoen skoen dag, og det foeles helt fantastisk at vide at de ting vi har givet dem idag, og bare det at jeg var der idag og legede helt vildt med boernene har gjort og vil goere en kaempe forskel for dem nu men ogsaa i fremtiden. Tak til alle jer der har givet penge, uden jer ville det ikke vaere muligt. Og alle bamserne, legetoejet og det hele. Det er saa fantastisk. Jeg er fandme kommet til at holde af de boern, og de giver bare saa meget kaerlighed lige tilbage i fjaeset paa en hvis bare man gider smile til dem eller give dem high five :-) Det bliver svaerere og svaerere at udholde tanken om hvordan de faar det naar der ikke er to skoere mzungos til at komme og lege og smile og grine og pjatte med dem laengere, for hvem har saa tid og overskud til at goere det?
tirsdag den 7. juni 2011
7/6-11
Hej med jer :)
Jeg kan stadig ikke oploade billeder herinde, aev! Smider et par stykker paa facebook i stedet.
Vi er meget paa boernehjemmet for tiden, det er dejligt. Er helt ked af jeg kun har 19 dage tilbage, isaer fordi jeg gerne vil naa et par dage til Mombasa + paa 4 dages safari til Masai Mara og Nakuru inden jeg skal hjem! Dvs jeg har ikke saerlig meget tid tilbage med boernene :(
Her onsdag eller torsdag tager vi paa store shoppingtur. Jeg har omkring 20.000 KSH jeg skal ha' brugt paa de skoenne boern og paa ting til hjemmet generelt. Jeg har lidt forskelligt i tankerne, og Louise har ogsaa lidt penge at bruge paa dem fra hendes familie, saa vi skal nok faa koebt nogle fede og brugbare ting til dem :-)
I soendags var vi inviteret med Cecilias svigerinde Eva til aabent hus paa hendes 12 aarige soen Rodneys skole. Det er en kostskole, hvor der er hhv en drenge og en pige afdeling, der er meget strengt opdelt med vagter og hele pivetoejet. Skolen hedder Gilgil Hills Academy eller saadan noget og ligger i Gilgil, en lille by med mange kostskoler, midt imellem Naivasha og Nakuru uden for Nairobi. Cecilia skulle ikke med, hun rejste til Tanzania et par dage for at holde moede med nogle australiere eller saadan noget...
Vi fik af vide at Eva og hendes 3 aarige soen Luther ville komme kl.7 i bil med chauffoer, men at vi bare ku staa op kl.lidt i otte, fordi de lige sku ha morgenmad og saadan inden vi koerte. Jeg stod op kl.7 for at gaa i bad, og saa ku jeg ellers paent vente og vente og vente indtil klokken freakin 10 hvor de endelig kom. Aah men chauffoeren havde sovet over sig og bla bla. Oeej hvor er jeg lidt traet af afrikanere og deres ligegyldighed overfor tid :-) Eva viste os den flotte, kaempe kage hun havde koebt med til Rodney, fordi han havde haft foedselsdag i sidste uge, samt de chokoladeskilte hvor der stod Happy Birthday Rodney 11 yr. Jeg spurgte om ikke han var 12 aar, for det havde Cecilia sagt? Ooehm tjoo det ku hun ikke lige huske... men saa lod hun da Luther aede skiltet med "11 yr" inden vi naaede frem. Fed mor at ha! Hoehoe.
Vi naaede frem efter ca to timers koersel paa god asfalteret vej, saa kom vi til Gilgil by og koerte ind af mindre og mindre smaa veje af jord. Meget ujaevne og traelse. De foerte op til skolen, hvor vi koerte hen over en fodboldbane tror jeg - meget toer og gold - parkerede, og gik ned mellem lidt smaa traer. Der var rigtig mange mennesker med biler, plastikstole og picnic kurve. Vi hilste paa en faetter til Eva og saa bad hun Rodney vise os rundt. Han var ret genert men fik da vist os skolebygningerne udefra. Vi koerte Nakuru for at hilse paa Evas aeldste datter Anett der gaar paa kostskole der. Hun maatte vist bestikke en skolelaere for at lade os komme ind og sige hej, skolen har strenge regler om at man kun maa besoege i hverdagene. Ret skoert. Saa koerte vi i Tuskys (supermarked ala Bilka) og koebte lidt skoleting til Rodney. Vi sku hele tiden lige holde ind og saa kom der noget familie forbi i en bil og sagde hej. Vi moedte bedstemor, diverse faetre og kusiner og selv en tante til Eva. Skoert :-)
Det bedste ved dagen var nok at vi paa vejen mellem Gilgil og Nakuru saa vilde zebraer og bavianer! Vilde som i RIGTIG vilde, altsaa ikke engang indhegnet i en naturpark, huhuu! Cool hva :-)
Igaar, mandag, allierede jeg mig med Teacher paa boernehjemmet som fik ALLE boern til paent at saette sig paa stenkanten langs husmuren og saa fik alle i raekken ellers en ballon. Det var rigtig rart og kaos frit, og naeste gang der skal deles balloner ud haaber jeg det kan goeres saadan igen. Normalt bliver vi omringer, revet i, slaaet paa og hvis det er helt slemt spyttet paa naar vi deler balloner ud, saa det var rart at ha en der ku swahili og som boernene respektere(eller.. frygter) til at hjaelpe. Det var rart at ALLE fik en ballon og saa blev der ellers leget loes i et par timer.Hver gang en kommer til at knalde sin ballon SKRIGER alle boernene af fryd og griner, det er ret sjovt at vaere vidne til :-)
Jeg vil slutte for nu. Se billeder paa facebook! :-)
Jeg kan stadig ikke oploade billeder herinde, aev! Smider et par stykker paa facebook i stedet.
Vi er meget paa boernehjemmet for tiden, det er dejligt. Er helt ked af jeg kun har 19 dage tilbage, isaer fordi jeg gerne vil naa et par dage til Mombasa + paa 4 dages safari til Masai Mara og Nakuru inden jeg skal hjem! Dvs jeg har ikke saerlig meget tid tilbage med boernene :(
Her onsdag eller torsdag tager vi paa store shoppingtur. Jeg har omkring 20.000 KSH jeg skal ha' brugt paa de skoenne boern og paa ting til hjemmet generelt. Jeg har lidt forskelligt i tankerne, og Louise har ogsaa lidt penge at bruge paa dem fra hendes familie, saa vi skal nok faa koebt nogle fede og brugbare ting til dem :-)
I soendags var vi inviteret med Cecilias svigerinde Eva til aabent hus paa hendes 12 aarige soen Rodneys skole. Det er en kostskole, hvor der er hhv en drenge og en pige afdeling, der er meget strengt opdelt med vagter og hele pivetoejet. Skolen hedder Gilgil Hills Academy eller saadan noget og ligger i Gilgil, en lille by med mange kostskoler, midt imellem Naivasha og Nakuru uden for Nairobi. Cecilia skulle ikke med, hun rejste til Tanzania et par dage for at holde moede med nogle australiere eller saadan noget...
Vi fik af vide at Eva og hendes 3 aarige soen Luther ville komme kl.7 i bil med chauffoer, men at vi bare ku staa op kl.lidt i otte, fordi de lige sku ha morgenmad og saadan inden vi koerte. Jeg stod op kl.7 for at gaa i bad, og saa ku jeg ellers paent vente og vente og vente indtil klokken freakin 10 hvor de endelig kom. Aah men chauffoeren havde sovet over sig og bla bla. Oeej hvor er jeg lidt traet af afrikanere og deres ligegyldighed overfor tid :-) Eva viste os den flotte, kaempe kage hun havde koebt med til Rodney, fordi han havde haft foedselsdag i sidste uge, samt de chokoladeskilte hvor der stod Happy Birthday Rodney 11 yr. Jeg spurgte om ikke han var 12 aar, for det havde Cecilia sagt? Ooehm tjoo det ku hun ikke lige huske... men saa lod hun da Luther aede skiltet med "11 yr" inden vi naaede frem. Fed mor at ha! Hoehoe.
Vi naaede frem efter ca to timers koersel paa god asfalteret vej, saa kom vi til Gilgil by og koerte ind af mindre og mindre smaa veje af jord. Meget ujaevne og traelse. De foerte op til skolen, hvor vi koerte hen over en fodboldbane tror jeg - meget toer og gold - parkerede, og gik ned mellem lidt smaa traer. Der var rigtig mange mennesker med biler, plastikstole og picnic kurve. Vi hilste paa en faetter til Eva og saa bad hun Rodney vise os rundt. Han var ret genert men fik da vist os skolebygningerne udefra. Vi koerte Nakuru for at hilse paa Evas aeldste datter Anett der gaar paa kostskole der. Hun maatte vist bestikke en skolelaere for at lade os komme ind og sige hej, skolen har strenge regler om at man kun maa besoege i hverdagene. Ret skoert. Saa koerte vi i Tuskys (supermarked ala Bilka) og koebte lidt skoleting til Rodney. Vi sku hele tiden lige holde ind og saa kom der noget familie forbi i en bil og sagde hej. Vi moedte bedstemor, diverse faetre og kusiner og selv en tante til Eva. Skoert :-)
Det bedste ved dagen var nok at vi paa vejen mellem Gilgil og Nakuru saa vilde zebraer og bavianer! Vilde som i RIGTIG vilde, altsaa ikke engang indhegnet i en naturpark, huhuu! Cool hva :-)
Igaar, mandag, allierede jeg mig med Teacher paa boernehjemmet som fik ALLE boern til paent at saette sig paa stenkanten langs husmuren og saa fik alle i raekken ellers en ballon. Det var rigtig rart og kaos frit, og naeste gang der skal deles balloner ud haaber jeg det kan goeres saadan igen. Normalt bliver vi omringer, revet i, slaaet paa og hvis det er helt slemt spyttet paa naar vi deler balloner ud, saa det var rart at ha en der ku swahili og som boernene respektere(eller.. frygter) til at hjaelpe. Det var rart at ALLE fik en ballon og saa blev der ellers leget loes i et par timer.Hver gang en kommer til at knalde sin ballon SKRIGER alle boernene af fryd og griner, det er ret sjovt at vaere vidne til :-)
Jeg vil slutte for nu. Se billeder paa facebook! :-)
torsdag den 2. juni 2011
Saa er der nyt :-)
Hej allesammen!
Foerst og fremmest.. Saa har de fundet Washington!! :-D Er det ikke bare fedt? Det er svaert at forstaa paa deres gebrokne engelsk, men nogen af de store drenge fandt ham vist sovende paa gaden med sin bror. Han har det godt, dog har han en del hudafskrabninger eller naermest smaa ridser i huden, men han er ikke syg eller tynd eller DOED! Det er rigtig, rigtig rart :-)
Jeg var ovenpaa for at finde rene bukser til Shiku og paa vej ned af trappen saa jeg ham komme kravlende op – uden bukser paa – men gik ud fra at det ikke var Washington men derimod en vi kalder Wannabe (hans rigtige navn er rigtig svaert og afrikansk) fordi han ligner Washington saa meget. Men da jeg kom ned I faellesrummet med Shiku saa jeg at Wannabe laa og sov hen over en skolepult, det var helt fantastisk, for saa vidste jeg at Washington var tilbage! Loeb naermest ovenpaa, hvor Louise ogsaa lige havde opdaget ham, det var fedt. Fik en af de voksne til at fortaelle ham paa Swahili at vi havde savnet ham rigtig meget, saa blev han helt genert, men insisterer nu paa at holde mig I haanden hver gang han ser mig :-) Skal se om jeg kan faa taget et godt billed af ham, saa kan I rigtig se hans store, smukke, men dog meget alvorlige oejne. Hvad har de oejne dog ikke set allerede paa bare 3 soelle aar.
Ellers sker her ikke saa meget. Har koebt sko (26 par) til de “smaa” mellem 2-5 aar. Det er ikke noget der prioriteres her, velsagtens fordi smaa foedder er hurtigvoksende foedder, men det er altsaa vinter her og de har ikke andet end kold beton/cement at gaa rundt paa.. altsaa foruden pis og lort, ikk. Og masser af madrester naar de har siddet og spist paa gulvet. Saa jeg taenkte at det ville jeg prioritere. Tror dog jeg vil koebe lidt ekstra, jeg koebte to slags, slippers og skumsandaler, og det ser ud til at tendenser er at slippersne bliver vaek, men sandalerne bliver paa. Saa regner med at koebe ekstra sandaler I forskellige smaa stoerrelser, saa ingen bliver snydt for sko :-)
Fra igaar til idag (den 1/6-2/6) har vi overnattet paa boernehjemmet. Louise og Jerome har gjort det en gang foer hvor der sov i hver deres vaerelse (For fy ha!! Gode kristne afrikanere lader ikke drenge og piger sove sammen, haha :-)) og Louise sov i et meget lille rum der naermest er skjult mellem kontoret og Cecilias (en voksen der bor og arbejder paa boernehjemmet) rum. Der er en koejeseng i rummet og forskellige stole med rod paa. Vi blev bedt om at stille vores ting derind og saa sku vi ellers afsted ud og se en lille bitte underafdeling af boernehjemmet som de har oprettet i landsbyen Dandora, fordi ca 20 af boernene der kan gaa gratis i skole. Det bestyres af en meget gammel dame der lige har vaeret paa hospitalet, men der var paent og rent og bedre pladsforhold end paa Good Samaritan. Boerne var soede, rene og havde allesammen fint flettet haar og endda sko! Det var rart at se :-) Vi blev koert derud med Mama af to sponsorer der havde tre boern med. Den yngste hed Gunter (jeps!!) og var ekstremt underholdende med smaa grin og hvin og skrig hver gang vi gjorde noget. Mens de ”voksne” snakkede gik mig og Louise ud i en lille gaard hvor boernene legede. I starten var de ret generte, men to af dem proevede at stryge mig hen af armen og saa ku jeg godt regne ud at de vist aldrig havde roert en mzungo foer! I sku ha set deres ansigter og hoert deres grin da jeg lod dem roere min hud og kastede lidt rundt med mit skoere, glatte haar ;-) De hvinede af fryd, haha :-)
Da vi kom tilbage til Good Samaritan var det moerkt. Jeg har bildt dem ind at jeg er 100% vegetar, for jeg naegter altsaa at spise deres klamme koed :-P Ej det var mest fordi Mamas ex mand i sin brandert dagen foer havde sagt han ville invitere os ud og koebe laekkert koed til os og saa ku vi blive hans nye koner (nej tak gamle mand....) men nu er sladderen ude om den underlige hvide pige der ikke vil spise koed. Jeg ku ikke saa godt vaere aerlig og sige at det var for at undgaa deres creep af en chef vel :-) Men det goer mig nu heller ikke noget, for vi sku spise da vi kom tilbage og jeg er glad for at jeg kun fik kartoffel/bananmos mens Louise paent maatte spise en klam koedmasse til :-P
Vi spurgte efter de smaa (Georgie, Shiku m.fl.) og fik af vide de var gaaet i seng. Jeg har hele tiden troet at kun babyerne sov inde paa Mamas vaerelse og at alle andre var fordelt paa hhv. Drenge og pige vaerelset, saa stor var min overraskelse da vi om ind i Mamas sovevaerelse (paa stoerrelse med Kaspers vaerelse, eller Frederiks ca.) I det ene hjoerne staar en dobbeltseng, hvor Mama og de to babyer sover (maaske flere, jeg er ikke sikker). For enden staar en oedelagt tremmeseng som Shiku og Georg deler. Paa gulvet foran sengen ligger en madras med fem 2-3 aarige der ligger paa tvaers med et enkelt taeppe til deling, Op ad vaeggen staar to koejesenge, hvor de 3-5 aarige piger sover i hhv den ene og de 3-5 aarige drenge sover i den anden. Ca. 7 paa stribe, paa tvaers af madrassen, og hvis de er lidt lange i det stikker foedderne ud. De snorksov allesammen, men hold kaeft hvor var der bare ikke saerlig meget plads. Og saa i saadan et lille rum!! I oeverkoejen sover der to store piger, eller kvinder, nogen af dem der hjaelper med toejvask og mad og saarn. Saa ca.26 mennesker i et lille bitte rum. Vildt ikk?
Jeg gik rundt og viste lidt billeder til nogen af de store af min familie da Louise kom og sagde ”eeh de vil ha vi skal sove to i samme seng” hvad?? Gik ind paa vaerelset, og soerme jo, i underkoejen laa saadan en skoer kristen dame der kalder sig for vores mor og proever at overbevise os om at Gud faktisk eksistere og blomstrede fint med Bhen stikkende ud over taeppekanten. Saa vi maatte paent mase os sammen i den noget vakkelvorne overkoeje der ikke var bredere end ca 90cm og saa ellers paent gaa til ro som alle andre kl.21 – det er jo baelgravende moerkt udenfor fra kl.19 ca. Jeg sku virkelig tisse men magtede ikke de klamme huller i jorden, saa holdt mig indtil jeg vaagnede for 10.gang kl.4.30 om morgenen. Naegtede at gaa ind i seng igen bagefter, for havde set den stoerste kakerlak paa gulvet, og der var ogsaa mus der puslede omkring. Fy fan. Bare spoerg Felix om jeg fik fyret nogle mugne sms’er af om aftenen og morgenen, haha :-D
Jeg var vaagnet fordi nogen af boernen, ca tyve stks, staar op kl.fire hver morgen for paent at traekke i skoleuniform, saette sig op bag i boernehjemmets gamle pick up truck paa et par traebaenke og saa ellers koere i skole. De bliver noedt til at koere efter den gratis skole, det er ret synd for dem, de tager afsted kl.5 ca, skal moede kl.7 og er hjemme igen kl.18 HVER DAG. Selv om loerdagen. Kun soen- og helligdage har de fri. Da de var kommet afsted hjaelp jeg med at malke koerne. Eller hjaelp og hjaelp, jeg fik lov at proeve, og ku faktisk godt faa klemt noget maelk ud, endda af to patter paa en gang! Fancy hva :-D det tror jeg ikke jeg har proevet siden jeg gik til spejder som lille. De haandmalker otte koer morgen og aften, og bagefter hjaelp jeg Cecilia med at sidde paa kontoret og saelge maelken til slummens beboere der kom ind med en beholder hver og koebte X antal kopper af maelk til 15 KSH stykket. Vildt fedt at overvaere, kl.5.30 om morgenen, HVER morgen, sidder de der og saelger frisk, varm maelk og stemningen var helt speciel. Det var stadig moerkt og vi sad i skaeret fra et lille bitte stearinlys, fordi elektriciteten var gaaet (Igeeen... den er meget ustabil i slummen).
Efter det fik jeg en kop kogt maelk og en mandazi (oliestegt lille pandekage med bagepulver i) og saa begyndte boernene at vaagne og sku underholdes lidt. Louise kom ogsaa op. Det er sjovt. Hun vaagner ALTID foer mig, ALTID meget tidligt og er helt faerdig om aftenen, men hun havde ikke engang opdaget at jeg var smuttet der kl.4.30 eller havde hoert skoleboernene eller de utallige forsoeg paa at starte pick uppen, som larmede af H til.
Formiddagen gik hurtigt, og saa fik vi vores gave fra mama. Et flot afrikansk saet toej, nederdel og top, i et stof hun selv havde udvalgt og koebt og faaet skraedderen der arbejder lige udenfor boernehjemmet til at lave. Han maalte os den ene dag, mig foerst og saa Louise, og saa sku han lige eftermaale min roev for ”you are sooo big”. HRMF. Mama var der og ku vist godt se jeg blev lidt fornaermet. Saa hun proevede elegant at redde den ved at fortaelle mig at jeg da var meget tyndere nu end jeg kom, jeg har jo slet ikke mere fedt tilbage i hovedet, jeg var helt tyk da jeg kom, men ikke mere. Tusinde tak............ roevhuller!! Skraedderen kaldte mig ogsaa hen en dag for lige at tjekke hvad mit navn var (lidt underligt??) og saa fik han ogsaa lige fortalt mig at ”you are so much fatter than Louise”, Thank you my dear... hrmf. De mener det vist meget soedt, hernede er det et tegn paa velstand at man har lidt paa sidebenene, og jeg er temmelig sikker paa at ordet fat sku ha vaeret erstattet af big, for stoerre det er jeg, men fed, hrmf, det er jeg altsaa ikke :-D
Naamen saettet er forfaerdeligt. Nederdelen naar naesten til anklerne, stopper i taljen og saa starter den mavekortet bluse, hvis udskaering naermest kvaeler os, med laekre pufaermer. Og NEJ I faar absolut ikke noget billede!!! :-P Okay saa maaske. Men lov mig ikke at mobbe okay?!
Efter det skiftede vi hurtigt og fik givet gaver til laererinden – plakater med tal fra 1-20 og 1-100 samt en hoejdemaaler til at peppe faellesrummet/klassevaerelset lidt op. Nu maa vi se hvor laenge de holder. De kostede 100 KSH hver – ca 6.66kr – saa det er til at klare hvis de bliver smadret :-)
Og saa tog vi ellers hjem! Og jeg burde sove nu, klokken er halv elleve, Cecilia er taget i byen og Louise er vist gaaet i seng, men jeg ville lige ha skrevet mine erindringer om overnatningen ned, mens de stadig var friske. Haaber I noed fortaellinger, og grin nu ikke for meget af dragten vel.......... er pinlig beroert nok i forvejen over at alle fortalte os at vi ”looked very smart, like african women!!”. Suk :-D
(Nu haaber jeg at smileyerne virker, i de andre indlaeg er de blevet til J’er paa mystisk vis)
NAA - kan stadig ikke overfoerer billeder, ret traels. Maaske jeg sku proeve at smide lidt paa face, og se om den vil uploade der. Men I faar ikke kjolebilledet paa facebook, haha! Beklager :-D
Foerst og fremmest.. Saa har de fundet Washington!! :-D Er det ikke bare fedt? Det er svaert at forstaa paa deres gebrokne engelsk, men nogen af de store drenge fandt ham vist sovende paa gaden med sin bror. Han har det godt, dog har han en del hudafskrabninger eller naermest smaa ridser i huden, men han er ikke syg eller tynd eller DOED! Det er rigtig, rigtig rart :-)
Jeg var ovenpaa for at finde rene bukser til Shiku og paa vej ned af trappen saa jeg ham komme kravlende op – uden bukser paa – men gik ud fra at det ikke var Washington men derimod en vi kalder Wannabe (hans rigtige navn er rigtig svaert og afrikansk) fordi han ligner Washington saa meget. Men da jeg kom ned I faellesrummet med Shiku saa jeg at Wannabe laa og sov hen over en skolepult, det var helt fantastisk, for saa vidste jeg at Washington var tilbage! Loeb naermest ovenpaa, hvor Louise ogsaa lige havde opdaget ham, det var fedt. Fik en af de voksne til at fortaelle ham paa Swahili at vi havde savnet ham rigtig meget, saa blev han helt genert, men insisterer nu paa at holde mig I haanden hver gang han ser mig :-) Skal se om jeg kan faa taget et godt billed af ham, saa kan I rigtig se hans store, smukke, men dog meget alvorlige oejne. Hvad har de oejne dog ikke set allerede paa bare 3 soelle aar.
Ellers sker her ikke saa meget. Har koebt sko (26 par) til de “smaa” mellem 2-5 aar. Det er ikke noget der prioriteres her, velsagtens fordi smaa foedder er hurtigvoksende foedder, men det er altsaa vinter her og de har ikke andet end kold beton/cement at gaa rundt paa.. altsaa foruden pis og lort, ikk. Og masser af madrester naar de har siddet og spist paa gulvet. Saa jeg taenkte at det ville jeg prioritere. Tror dog jeg vil koebe lidt ekstra, jeg koebte to slags, slippers og skumsandaler, og det ser ud til at tendenser er at slippersne bliver vaek, men sandalerne bliver paa. Saa regner med at koebe ekstra sandaler I forskellige smaa stoerrelser, saa ingen bliver snydt for sko :-)
Fra igaar til idag (den 1/6-2/6) har vi overnattet paa boernehjemmet. Louise og Jerome har gjort det en gang foer hvor der sov i hver deres vaerelse (For fy ha!! Gode kristne afrikanere lader ikke drenge og piger sove sammen, haha :-)) og Louise sov i et meget lille rum der naermest er skjult mellem kontoret og Cecilias (en voksen der bor og arbejder paa boernehjemmet) rum. Der er en koejeseng i rummet og forskellige stole med rod paa. Vi blev bedt om at stille vores ting derind og saa sku vi ellers afsted ud og se en lille bitte underafdeling af boernehjemmet som de har oprettet i landsbyen Dandora, fordi ca 20 af boernene der kan gaa gratis i skole. Det bestyres af en meget gammel dame der lige har vaeret paa hospitalet, men der var paent og rent og bedre pladsforhold end paa Good Samaritan. Boerne var soede, rene og havde allesammen fint flettet haar og endda sko! Det var rart at se :-) Vi blev koert derud med Mama af to sponsorer der havde tre boern med. Den yngste hed Gunter (jeps!!) og var ekstremt underholdende med smaa grin og hvin og skrig hver gang vi gjorde noget. Mens de ”voksne” snakkede gik mig og Louise ud i en lille gaard hvor boernene legede. I starten var de ret generte, men to af dem proevede at stryge mig hen af armen og saa ku jeg godt regne ud at de vist aldrig havde roert en mzungo foer! I sku ha set deres ansigter og hoert deres grin da jeg lod dem roere min hud og kastede lidt rundt med mit skoere, glatte haar ;-) De hvinede af fryd, haha :-)
Da vi kom tilbage til Good Samaritan var det moerkt. Jeg har bildt dem ind at jeg er 100% vegetar, for jeg naegter altsaa at spise deres klamme koed :-P Ej det var mest fordi Mamas ex mand i sin brandert dagen foer havde sagt han ville invitere os ud og koebe laekkert koed til os og saa ku vi blive hans nye koner (nej tak gamle mand....) men nu er sladderen ude om den underlige hvide pige der ikke vil spise koed. Jeg ku ikke saa godt vaere aerlig og sige at det var for at undgaa deres creep af en chef vel :-) Men det goer mig nu heller ikke noget, for vi sku spise da vi kom tilbage og jeg er glad for at jeg kun fik kartoffel/bananmos mens Louise paent maatte spise en klam koedmasse til :-P
Vi spurgte efter de smaa (Georgie, Shiku m.fl.) og fik af vide de var gaaet i seng. Jeg har hele tiden troet at kun babyerne sov inde paa Mamas vaerelse og at alle andre var fordelt paa hhv. Drenge og pige vaerelset, saa stor var min overraskelse da vi om ind i Mamas sovevaerelse (paa stoerrelse med Kaspers vaerelse, eller Frederiks ca.) I det ene hjoerne staar en dobbeltseng, hvor Mama og de to babyer sover (maaske flere, jeg er ikke sikker). For enden staar en oedelagt tremmeseng som Shiku og Georg deler. Paa gulvet foran sengen ligger en madras med fem 2-3 aarige der ligger paa tvaers med et enkelt taeppe til deling, Op ad vaeggen staar to koejesenge, hvor de 3-5 aarige piger sover i hhv den ene og de 3-5 aarige drenge sover i den anden. Ca. 7 paa stribe, paa tvaers af madrassen, og hvis de er lidt lange i det stikker foedderne ud. De snorksov allesammen, men hold kaeft hvor var der bare ikke saerlig meget plads. Og saa i saadan et lille rum!! I oeverkoejen sover der to store piger, eller kvinder, nogen af dem der hjaelper med toejvask og mad og saarn. Saa ca.26 mennesker i et lille bitte rum. Vildt ikk?
Jeg gik rundt og viste lidt billeder til nogen af de store af min familie da Louise kom og sagde ”eeh de vil ha vi skal sove to i samme seng” hvad?? Gik ind paa vaerelset, og soerme jo, i underkoejen laa saadan en skoer kristen dame der kalder sig for vores mor og proever at overbevise os om at Gud faktisk eksistere og blomstrede fint med Bhen stikkende ud over taeppekanten. Saa vi maatte paent mase os sammen i den noget vakkelvorne overkoeje der ikke var bredere end ca 90cm og saa ellers paent gaa til ro som alle andre kl.21 – det er jo baelgravende moerkt udenfor fra kl.19 ca. Jeg sku virkelig tisse men magtede ikke de klamme huller i jorden, saa holdt mig indtil jeg vaagnede for 10.gang kl.4.30 om morgenen. Naegtede at gaa ind i seng igen bagefter, for havde set den stoerste kakerlak paa gulvet, og der var ogsaa mus der puslede omkring. Fy fan. Bare spoerg Felix om jeg fik fyret nogle mugne sms’er af om aftenen og morgenen, haha :-D
Jeg var vaagnet fordi nogen af boernen, ca tyve stks, staar op kl.fire hver morgen for paent at traekke i skoleuniform, saette sig op bag i boernehjemmets gamle pick up truck paa et par traebaenke og saa ellers koere i skole. De bliver noedt til at koere efter den gratis skole, det er ret synd for dem, de tager afsted kl.5 ca, skal moede kl.7 og er hjemme igen kl.18 HVER DAG. Selv om loerdagen. Kun soen- og helligdage har de fri. Da de var kommet afsted hjaelp jeg med at malke koerne. Eller hjaelp og hjaelp, jeg fik lov at proeve, og ku faktisk godt faa klemt noget maelk ud, endda af to patter paa en gang! Fancy hva :-D det tror jeg ikke jeg har proevet siden jeg gik til spejder som lille. De haandmalker otte koer morgen og aften, og bagefter hjaelp jeg Cecilia med at sidde paa kontoret og saelge maelken til slummens beboere der kom ind med en beholder hver og koebte X antal kopper af maelk til 15 KSH stykket. Vildt fedt at overvaere, kl.5.30 om morgenen, HVER morgen, sidder de der og saelger frisk, varm maelk og stemningen var helt speciel. Det var stadig moerkt og vi sad i skaeret fra et lille bitte stearinlys, fordi elektriciteten var gaaet (Igeeen... den er meget ustabil i slummen).
Efter det fik jeg en kop kogt maelk og en mandazi (oliestegt lille pandekage med bagepulver i) og saa begyndte boernene at vaagne og sku underholdes lidt. Louise kom ogsaa op. Det er sjovt. Hun vaagner ALTID foer mig, ALTID meget tidligt og er helt faerdig om aftenen, men hun havde ikke engang opdaget at jeg var smuttet der kl.4.30 eller havde hoert skoleboernene eller de utallige forsoeg paa at starte pick uppen, som larmede af H til.
Formiddagen gik hurtigt, og saa fik vi vores gave fra mama. Et flot afrikansk saet toej, nederdel og top, i et stof hun selv havde udvalgt og koebt og faaet skraedderen der arbejder lige udenfor boernehjemmet til at lave. Han maalte os den ene dag, mig foerst og saa Louise, og saa sku han lige eftermaale min roev for ”you are sooo big”. HRMF. Mama var der og ku vist godt se jeg blev lidt fornaermet. Saa hun proevede elegant at redde den ved at fortaelle mig at jeg da var meget tyndere nu end jeg kom, jeg har jo slet ikke mere fedt tilbage i hovedet, jeg var helt tyk da jeg kom, men ikke mere. Tusinde tak............ roevhuller!! Skraedderen kaldte mig ogsaa hen en dag for lige at tjekke hvad mit navn var (lidt underligt??) og saa fik han ogsaa lige fortalt mig at ”you are so much fatter than Louise”, Thank you my dear... hrmf. De mener det vist meget soedt, hernede er det et tegn paa velstand at man har lidt paa sidebenene, og jeg er temmelig sikker paa at ordet fat sku ha vaeret erstattet af big, for stoerre det er jeg, men fed, hrmf, det er jeg altsaa ikke :-D
Naamen saettet er forfaerdeligt. Nederdelen naar naesten til anklerne, stopper i taljen og saa starter den mavekortet bluse, hvis udskaering naermest kvaeler os, med laekre pufaermer. Og NEJ I faar absolut ikke noget billede!!! :-P Okay saa maaske. Men lov mig ikke at mobbe okay?!
Efter det skiftede vi hurtigt og fik givet gaver til laererinden – plakater med tal fra 1-20 og 1-100 samt en hoejdemaaler til at peppe faellesrummet/klassevaerelset lidt op. Nu maa vi se hvor laenge de holder. De kostede 100 KSH hver – ca 6.66kr – saa det er til at klare hvis de bliver smadret :-)
Og saa tog vi ellers hjem! Og jeg burde sove nu, klokken er halv elleve, Cecilia er taget i byen og Louise er vist gaaet i seng, men jeg ville lige ha skrevet mine erindringer om overnatningen ned, mens de stadig var friske. Haaber I noed fortaellinger, og grin nu ikke for meget af dragten vel.......... er pinlig beroert nok i forvejen over at alle fortalte os at vi ”looked very smart, like african women!!”. Suk :-D
(Nu haaber jeg at smileyerne virker, i de andre indlaeg er de blevet til J’er paa mystisk vis)
NAA - kan stadig ikke overfoerer billeder, ret traels. Maaske jeg sku proeve at smide lidt paa face, og se om den vil uploade der. Men I faar ikke kjolebilledet paa facebook, haha! Beklager :-D
Abonner på:
Opslag (Atom)