Missing kid! :/

Jambo! I faar lige et hurtigt indlaeg, har brug for at lette mit hjerte.
Sidste aar doede der en AIDS-syg kvinde her i Afrika. Det er der ikke noget nyt i, desvaerre. Hun efterlod sig tre boern. Richard paa 10, Esther paa 7 og lille, syge Washington paa 2.5 aar. De blev afleveret paa Good Samaritan boernehjemmet af en bekendt. Richard var der en maneds tid og stak saa af - han kunne ikke forlig sig med regler, eller hvad ved jeg, han valgte livet som gadebarn fremfor livet paa boernehjemmet. Foer jeg kom hertil var lille Washington rigtig syg, og ingen vidste hvorfor, foer de til sidst tog ham til Laeger uden Graenser - Louise var med - og de fandt ud af at han var HIV positiv. De fik gratis medicin til ham og fik ham startet op paa det og gradvist fik han det bedre. Da jeg kom til boernehjemmet var han en soed, frisk lille gut, der stavrede rundt med en stor tyk mave, store alvorlige oejne og altid i godt humoer.
Men da vi kom til boernehjemmet i soendags fik vi den triste nyhed - Richard var kommet for at besoege sine soeskende og var endt med at kidnappe Washington og nu ved ingen hvor de er. De har proevet at ringe rundt, og de store drenge har vaeret ude og lede om aftenen, men ingen kan finde dem.
De er hoejst sandsynligt enten i den anden ende af den her kaempe storby eller taget til en helt anden by, for Richard ved godt der bliver holdt oeje med ham. Da vi spurgte hvorfor han ville goere saadan noget, fik vi af vide at det er fordi man faar flere penge ud af at tigge hvis man har et lille barn med. Aev aev aev hvor er det bare traels at vi ikke kan goere noget! Washington risikere at blive meget meget syg igen, og maaske doe, for det er meget usundt at starte op paa medicinen og saa pludselig faa den taget fra sig - plus han var rigtig syg foer han fik medicinen. Foeler mig ret magtesloes og aner ikke hvad jeg skal goere. Vi kan ikke selv tage ud og lede efter ham, kun holde oejnene aabne naar vi koere gennem byen i matatu, og saa har vi lagt pres paa dem til at ringe rundt og hoere sig for hos deres familie, eller den person som kom med boernene til hjemmet. Soesteren er stadig paa hjemmet, hun var vist for gammel til at det ku betale sig at kidnappe hende og tvinge hende til tiggeri. puha :/
Sku bare lige af med den grimme historie, det virker ikke til at andre end os her tager det saerlig serioest, for de kan heller ikke selv goere noget andet end at sende de store drenge ud om aftenen, og hjemmet skal jo stadig koeres videre, maden skal laves og de resterende boern skal underholdes.

Idag fik vi endelig givet dem neglelak paa, uden sindssyg meget postyr, andet end at drengene begyndte at graede og skrige fordi vi sagde det kun var for piger. skoer unger :-) Imorgen skal vi maaske ned paa en lille skole taet paa hvor vi bor og aflevere duplo - men mere om det en anden dag, hvis det da bliver til noget!
Kvaheri!

Saa er der nyt fra Afrika igen :-) Nu har jeg endelig faaet oplevet lidt andet end boernehjemmet!

En af Cecilias venner har et biludlejningsfirma – bare et lille, nystartet et, og han tilboed os at komme med en god pris paa to dages billeje plus chauffoer. Egentlig ville vi ha vaeret afsted loerdag og soendag, men da han fortalte at onsdag-torsdag ville blive 500 KSH billigere pr dag for billeje, slog vi til. Dette var tirsdag aften – og han ville liiige ringe onsdag morgen og fortaelle hvorvidt bilen egentlig var ledig onsdag eller ej, hm! Onsdag morgen ringer han, bilen er ikke ledig, men vi kan faa den torsdag morgen kl.9.30 og ogsaa have den om fredagen. Meen prisen er altsaa aendret tilbage til weekendprisen og benzinen var altsaa ogsaa lige steget til dobbelt pris.. Hm hm, okay, stadig billigt efter danske standarder, saa vi brokker os ikke. Tidligt op torsdag morgen, planen er Hells Gate National Park, hvor vi kan cykle paa safari, herefter ville vi til Lake Naivasha og se flamingoer og flodheste og til sidst et smut op paa den stadig aktive vulkan Longonot. Og vi venter. Og venter. Og venter. Nick, Cecilias ven, tager ikke sin telefon. Klokken bliver 10.30. Stadig ingen information. 11.30. Han besvarer stadig ingen opkald. Cecilia er rasende. Hun proever at ringe fra Louises afrikanske tlf.nr. og pludselig tager han soerme telefonen og siger at amen de er paa vej og bla bla og skynder sig at laegge paa igen. Foerst 12.30 ankommer chauffoeren og bilen, men Nick toer ikke vise sig. Vi koere afsted mod Hells Gate, Louise og jeg.

Da vi ankommer er kl.14. Vi lejer moutainbikes og cykler afsted paa den 8km tur til centrum af parken, hvor klipperne Hells Gate ligger. Vejen er en stenet grusvej der snoer sig gennem savanne med smukke klipper paa baade hoejre og venstre side. Vi ser en masse zebraer, nogen af dem vaelger endda at krydse vejen kun 5m foran os! Det er fantastisk J Det vrimler ogsaa med vildsvin, de loeber rundt paa linje en fem stykker af gangen og fraeser over vejen lige for naesen af os – de ser skoere ud naar de loeber, saa har de halen lige i vejret J Derudover er der forskellige antiloper og gazeller.

Da vi naar frem til klipperne spiser vi lidt mad og saa bliver vi guidet rundt. Jeg ved ikke hvordan man bedst beskriver det, men forestil jer klippeslugter, 2-5m brede og med 10m hoeje klipper op til hver side. Meget flot. Og der loeber varme kilder ned fra en naerliggende vulkan, vandet er braendvarmt, ret sjovt. Det tager to timer at gaa rundt dernede, og vi klatrer rundt og op og ned og hen og ind og ud, saa det er ret anstrengende – men udsigten fra sidste udkigspunkt er det hele vaerd. Scheisse det er flot! Vi moeder ogsaa nogle vilde masaidrenge, der bor i national parken med deres familier. De hopper rundt paa klipperne som om de aldrig har lavet andet, ret vildt. Og farligt!

Saa skal vi hjem igen, 8km, og hold kaeft hvor var jeg smadret. Cyklen var af daarlig standard, elendig sadel, gearne virkede ikke og man sad a H til paa den. Saa jeg var ret gnaven, haehae. Stakkels Louise. Paa vejen tilbage saa vi ogsaa en giraf og passerer farligt taet paa en kaempe flok boefler, der ikke helt ku bestemme sig for om de sku angribe os eller ej – de er farligere end loever, og vi passerede dem paa cykel kun 20-50m fra kaempe flokken. Heldigvis bestemte de sig for at vi ikke var alt for truende, phew ha! :-P Det er moerkt da vi naar udgangen af parken, og vi er de sidste tilbage – selv rangerne har overhalet os i deres jeep og staar og venter utaalmodigt ved indgangen. Hells Gate er derfor det eneste vi faar set den dag, fordi bilen var saa forsinket. Skide aergerligt, og vi bliver enige med Cecilia om at vi kun skal betale halv pris, og hun vil tage diskussionen med sin ven Nick. Det er fanmde ogs daarlig service. Det viste sig, fortalte chauffoeren, at bilen slet ikke var i firmaets varetaegt om morgenen, og Nick loej og sagde den var paa vej, og at de havde fyldt benzin paa, at den kom lige om lidt og ellers ignorerede han os. Flabet. Og pisse afrikansk indstilling. De vil hellere lyve lidt og saa vaere sikre paa at vi ikke gaar til et andet selskab, end de vil fortaelle sandheden og sige at bilen er desvaerre ikke ledig lige nu, bla bla. Det er rigtig traels!

Dag to – fredag. Chauffoeren kommer til tiden, kl.9, men vi er ikke klar. Ups! Heldigvis klarer en omgang gratis the og morgenmad til ham den, og der er ingen sure miner. Vi koere afsted kl. Halv ti mod Karen Blixens Farm. Der er flot og utrolig stille. Huset er mindre end jeg forestillede mig, men der lugter gammelt og dansk, ligesom i gamle huse i DK. Det er ret sjovt. Vi bliver fulgt rundt af en guide, der kludrer i aarstallene og paastaar at Karens mand hed Baron til fornavn :-) Haha :-) Vi naennede ikke at rette ham. Bagefter spiser vi frokost i hendes have, det var fantastisk, og endnu mere fantastisk var det at laane gaestetoilettet og finde et toilet med toiletbraet!! Er ikke tidligere set i Afrika, haha :-)

Bagefter gaar turen til Langata Giraffe Centre, hvor vi mod betaling af 700 KSH kan faa lov til at fodre og kysse giraffer. Centeret beskytter og redder skadede og foraldreloese Rotchilds giraffer, som om natten gaar i en kaempe skovindhegning, og hver morgen bliver de lukket over i en mindre, savanne agtig indhegning. Her er der ogsaa en platform i hovedhoejde med girafferne, hvor man kan gaa op og haandfodre dem med snacks – smaa foderpiller. Hvis man tager en pille mellem sine laeber kan man ogsaa faa sig en rigtig herlig tungeslasker med giraffens 45cm lange, lilla tunge lige i fjaeset! Det bedste er at girafferne ikke er tamme, men kommer til platformen af sig selv, fordi de gerne vil ha maden, men der er ingen tvang om at de skal spise der – de har masser af mad i indhegningen, og kommer derfor til publikum fordi de er sociale dyr, der gerne vil ha lidt snacks ;-)

Sidste stop paa fredagens eventyr er Nairobi Walking Safari. Det er den gamle zoo der er blevet bygget op for 10 mia, doneret af New York Bronx Zoo, saa man gaar paa en traekonstruktion hele vejen rundt i haven og kigger ned paa dyrene, eller i nogen tilfaelde ind paa dem gennem glasvaegge. Det er dyrt at komme ind – 1750 KSH for mzungoer (hvide) mens lokale kan komme ind for 300 KSH – skide traels at der er saa stor forskel. Vi havde haabet at dyrene gik i store indhegninger, men nogen af dem er sq lidt smaa – og vakkelvorne! Hvis naesehornet bestemte sig for at blive sur er jeg ret sikker paa det godt ku mase sin tonstunge krop forbi to tynde stoedhegn, hoe. Heldigvis var det ikke surt da vi var der J Der var ikke saerlig mange mennesker der, og da vi staar og kigger paa to flotte geparder, der slaenger sig foran glasvinduet, kommer to moerke maend pludselig loebende. De goer tegn til at vi skal foelge efter dem, og saa gaar de ind i buret til geparderne! Det var ret sindssygt og spontant, og skide farligt, haha, men vi endte med at klappe og kloe og faa slikket haender af de to geparder, det var helt surrealistisk :D Hold kaeft de er faktisk ret store – naar de sidder ned er de hoejere end Bulder, til dem af jer der kender ham ;-), og en del tyndere. De spandt og fandt sig i at vi klappede dem, men det var foerst bagefter, da maendende gav os vores kameraer tilbage og formanede os om at vi absolut ikke maatte fortaelle det til nogen, at det gik op for os at ingen af to egentlig havde ranger- eller dyrepassertoej paa, bare almindeligt kontortoej. De ville vist bare gerne tjene nogle hurtige penge og imponere et par mzungopiger, haha. Jeg lover ikke at goere det igen mor! (eller goer jeg :D). Det lykkedes dem i hvert fald at imponere os :D

Efter vi havde set resten af parken tog vi hjem, og kl.6 imorges vaagnede jeg af den voldsomme regn der smadrede mod taget – vi bor desvaerre oeverst paa 5.sal og det larmer saa vildt naar regnen kommer. Desvaerre er der ogsaa problemer med tagrenden, saa det var heldigt jeg vaagnede – halvdelen af vaerelset stod naermest under vand og jeg maatte vaekke Cecilia saa vi ku faa alt af vejen ovre ved vinduet, hvor det pjaskede ind med vand. Det stoppede heldigvis med at regne, og jeg fik sovet dejligt laenge til 11.30 :-)

I dag skal vi bare slappe af og se film – der har ogsaa vaeret masser af action synes jeg :-D Naesten angrebet af boefler, kysset med giraffer (undskyld Felix! ;-)) og nusset med geparder, huhu :-D

Jeg har koebt flere ting til boernehjemmet for pengene, men det skriver jeg om en anden dag. Jeg regner med at de skal have dem imorgen eller mandag, nu faar vi at se :-) I maa ha det godt til vi skrives ved igen. I maa meget gerne laegge en kommentar her, men det er vist ikke altid de gaar igennem. Ellers skriv mig en mail eller en besked paa facebook :-) Billederne fra alt det her kan I foerst faa at se naar jeg kommer hjem, for de er i et specielt format paa det store kamera.

 

Hej igen!

Saa er der nyt fra Afrika. Denne gang med billeder og tekst kombineret i eet enkelt indlaeg, fantastisk, hvaa ;) Billederne blev lidt blandede da jeg oploadede dem, men jeg haaber I kan se jer ud af det alligevel.

Vi gik en tur i lokalomraedet den anden dag, her er ret flot, fordi vi bor et stykke vaek fra byen ude i en lille forstad.

Paa billedet ses den flotte, afrikanske jord. Ej, ville bare vise at jorden er roed hernede. Ved ikke hvorfor, men havde foer afrejse godt hoert om det. Det roede smitter forfaerdeligt at paa toej og sko, isaer naar det er mudret hernede. Typisk at jeg selvfoelgelig er her i regntiden….

Paa dette billede ses Louise (dansk pige), Cecilia (vaert og coordinator) og Jerome (fransk fyr). Vi bor alle hos Cecilia og arbejder som frivillige paa boernehjemmet. Jerome har vaeret vaek i en uges tid for at bestige Kilimanjaro, og han rejser hjem til Frankrig paa soendag.

Efter gaaturen sku vi forbi slagteren og koebe koed. FY FOR HELVEDE! Hoho. Hver dag slagtes der en ko, der deles i to og haenges i vinduet – hele dagen!! Slagterbutikken er saaledes bare et lokale med et stort vindue og en disk, ingen afkoeling, ingen afskaermning, ingenting. Naar man skal koebe noget staar de og skaere det direkte af koen med en kniv og langer det saa over disken. Adr badr!

Det her er John aka Mr. Busy der snoorksover. De andre kalder ham Mr. Busy fordi de siger han altid plejede at have travlt med at klovne rundt og vaere sjov, men jeg har nu mest set ham vaere meget traet og haengende. Han sov over en time paa den her maede, skiftevis op ad Louise og jeg J

”Udsigt” fra boernehjemmets 1.sal ud over Mathare slummen.

Igaar havde jeg igen lidt legetoej med til boernene – denne gang fire barbiedukker. Proevede at give dem lidt diskret, men damen paa oeverste billede her, Masi, er en meget hoejt raabende dame der mente at alle straks sku vide at hun havde faet en dukke – og saa skal jeg ellers love for at alle boernene kom loebende og ville ha en dukke. Men der var jo slet slet ikke nok til alle. En af dem der blev aller mest ked af det, blev dog rigtig glad igen da jeg tog plastikposen, dukkerne kom i, pustede den op, bandt knude paa og smed den op i luften og puffede til den. For nooej hvor kan en plastikpose vaere ligesaa godt legetoej som en barbiedukke naar man ingenting har. Baade en lidt sjov men ogsaa trist historie J Det er plastikposen der lige har sneget sig med nederst paa billedet.

Proev lige at se hvad jeg har lavet!! Vasket naermest alt mit toej i freakin haanden! Er lige kommet hjem og soerme om det ikke er toert og fint. Er meget stolt! Eneste ulempe er at jeg har faet et mystisk udslaet paa mit haandled og haand – jeg mistaenker saeben.

Saadan her ser det ud naar der bliver serveret mad for boernene. Ind i faellesrummet og sidde to og to eller tre og tre om en tallerken med mad, og saa gaelder det om at lange til sig foer de andre faar aedt det hele. Der bliver ikke vasket haender eller fejet gulv hverken foer eller efter, aev baev. De tre smaa er Georg, Shiku og en jeg ikke kan navnet paa og de to store er Masi og Junis – tror jeg nok ;)

Hver morgen bliver der haeldt vand ud over faellesrummet og gangen og saa  bliver der fejet i hundrede aar med saadan nogle gammeldags kviste-koste uden skaft. Kvinderne staar paa strakte ben og boejer sig hele vejen ned til jorden for at feje, hvilket ikke er saerlig godt for ryggen! Derfor besluttede vi at nogle af de donerede penge skulle gaa til koste. Vi tog ind til byen imorges og shoppede koste til den store guldmedalje. Ideen var at hver farve sku vaere til et bestemt omraede, men Mama mente at to ku bruges nu og to sku gemmes til naar de andre gaar i stykker. Vi koebte ogsaa saadan en ting til at skrabe vand med, og haaber at det kan blive hjaelpfuldt. Derudover smed vi 8 tallerkener i forskellige farver i kurven til den nette sum af 20 KSH hver (ca 1,33 DKK) og to kaempe poser bolsjer til boernene. I alt gav vi 2000 KSH (ca 133,333 DKK) for fire koste, en skraber, otte tallerkner og to poser bolsjer. Det er helt aandssvagt. Og fordi vi delte, Louise og jeg, endte der med kun at blive brugt 66.6 DKK af de 1425DKK indsamlede. Jeg ved naesten ikke hvordan jeg skal faa brugt resten, haha! J Ej det passer ikke, har masser af  gode ideer, og jeg har ogsaa allerede brugt 25DKK paa ren lykke til boernene – vandmelon! Desvaerre er billederne paa mystisk vis blevet slettet, aev! I kan ellers tro det vakte smil J

Det var alt for denne gang, haaber I noed at hoere lidt om min tur J

Billeder

 Klar til flyvetur! Heathrow(London)-Nairobi (Kenya)

Fik desvaerre ikke vinduesplads alligevel, men flyet var langt fra fyldt op saa det var ikke saa klaustrofobisk.

 Flymad! Fy for satan. Efter turbulens kom det hele retur igen og paa den 9 timer lange flyvetur fik jeg derfor kun en enkelt lille bitte tortilla med aeg og skinke i til morgenmad og saa ellers lidt vand.

 Soendag brugte jeg paa at sove og bade og om eftermiddagen tog Cecilia os til en offentlig park, med vilde aber! Vi koebte bananer og fodrede dem, og en af dem fandt ud af at vi gemte bananerne i tasken ;)

 Igaar, den 3.5.11 tog vi lidt for sent fra boernehjemmet, og skyndte os ind i den foerste den bedste matatu. Det skulle vi aldrig ha gjort. Den holdt ikke til myldretidstrafik og broed sammen i ca 1,5 time hvor vi bare maatte sidde og glo og vente paa at nogen gjorde noget. Det tog os samlet over 4 timer at komme hjem fra boernehjemmet, paa en god dag tager det 1 time. Jeg ser lidt skoer ud paa billedet, men jeg synes lige I sku se hvad vi gjorde da det begyndte at styrtregne og vi var i en saa slidt matatu at vinduet ikke kunne lukkes! Paa med regnjakken paa skulderen. Hoehoe. Senere viste det sig dog at vinduet KUNNE rulles op - hvis bare chauffoeren lige proevede sig lidt frem med de forskellige ledninger der stak ud af doeren...

 Der har lige vaeret ferie her, saa idag tog boernene afsted til deres kostskoler i fine uniformer. Vi gav dem kuglepenne fra vores banker og en masse blyanter saa de kunne komme godt afsted! :)

 Til hoejre en skolepige og til venstre Mama, hende der har startet boernehjemmet. Hun siger aldrig nej til at modtage et barn og styrer alting rigtig flot paa trods af de svaere vilkaar.

Mig med nogle af boernene. De synes at kamerae er vildt skaegge og har man foerst fundet det frem skal alle ha taget sit billedet, hehe. Ham jeg baere er en lille soed en, der har formaedet at gemme en af de balloner jeg delte ud igaar en hel dag og nat, saa glad er han for den. De er vilde med balloner, de puster dem op, og lukker luften ud i et vaek, og ham her ville simpelthen ikke af med sin ballon igen, han gik ogsaa hele dagen i dag (4.5.11) og pustede den op og lukkede luften ud. Skoert. Og ret klamt, med snot og spyt, og isaer naar han lige kommer til at tabe den og samle den op igen og putter den i munden. Men han er saa glad for den :) Imorgen vil jeg vise dem saebebobler - kindly donated af Wagner! :)

Jambo!!

JAMBO! Mambo, sa sa, tenna og hvad ved jeg :-)

Hej allesammen, saa er der endelig nyt fra Afrika!
Jeg skal da lige love for at jeg er kommet til storbyen, trafikken er raedselsfuld og der er mennesker OVER ALT! Vi bor et stykke uden for byen (dog ikke ifoelge vores vaert men altsaa) og skal hver dag tage en matatu ind til centrum og saa en anden matatu ud til slummen til boernehjemmet. Matatuer er smaa minibusser, paa stoerrelse med VW Rugbroed hvis I ved hvad jeg mener. Og saa skal I bare proppe ca 20 mennesker derind, en sindssyg chauffoer og en mand der hopper af og paa konstant og raaber helt vildt faa at faa flere mennesker med, saa kan I nok forestille jer det. Naarh husk ogsaa lige at kalkulere med de vildt daarlige veje, ingen affjedring, ingen vejkanten/fortove, kun mudder/jord ved siden af den ujaevne asfaldt kant og SAA er I ved at vaere der mentalt. De koere som sindssyge men vores vaert har ingen bil saa det er vores eneste mulighed.

Er endt med at bo hos Cecilia, koordinatoren sammen med den anden dansker Louise. Det er en lille tre vaerelses lejlighed hvor Louise og jeg deler vaerelse med koejeseng. Vi spiser i stuen siddende i laenestole eller sofa uden noget bord, der er ikke noget toiletbraet paa toiletet saa man sidder paa kummen og her er heller intet koeleskab - men ellers er her helt fjong ;) Ej det er vist ret high standard naar det kommer til Afrika, saa det er fint. Det er absolut forbudt at drikke af vandhanen eller saagaar bare at boerste taender i vandhanevand saa alt bliver kogt hos Cecilia. Men ikke paa boernehjemmet, puha. I kan se lejligheden ved at gaa ind paa gruppen EXIS paa facebook og se deres fotoalbum der hedder Accomodation in Kenya.

Boernehjemmet er meget meget lille, der er een mama og ca 250 boern i alderen 0-24 aar ca. Det er ret forfaerdeligt hvis man taenker naermere over deres omstaendigheder og levevilkaar, saa det proever jeg at lade vaere med. Boernene er glade og jeg vil bare gerne ha at de bliver ved med at smile og grine og lege. De mellemste boern gaar i skole og de store gaar paa kostskole ved hjaelp af sponsoere, saa det er rigtig godt. De smaa paa 3-6 aar render bare rundt paa hjemmet hele dagen. De har stortset allesammen snotnaeser, men her er intet papir til at toerre det vaek, saa det faar lov at sidde og toerrer ind.... Et par af dem hoster en del og jeg er ret sikker paa at de har tuberkolose. En enkelt lille dreng paa ca 2-3 aar ligger bare passivt alene paa pigernes sovesal hele dagen og spoerg man siger de bare at han er syg. Han er HIV positiv tror jeg nok, men han er meget afkraeftet og fejler helt bestemt ogsaa noget mere end bare HIV :s
I dag gik jeg op til ham og befriede ham for hue (jep, hue, i AFRIKA! sindssygt...) og en af de 3 troejer de havde givet ham paa. De mener det godt, men ungen skal jo ikke pakkes vildt ind naar han for helvede ligger og har feber paa en lummer sovesal altsaa. En anden lille pige var helt mat og super varm i dag og jeg har siddet med hende det meste af dagen. Jeg proevede at fortaelle at hun var syg, men de sagde at hun bare lod som om for at faa opmaerksomhed... Da jeg sagde det igen til nogle andre sagde de dog at hun nok sku paa hospitalet snart.Hun har lige haft TB (tuberkolose) og lur mig om hun ikke stadig har det, eller i hvert fald har faaet det igen...

Jeg proever lige at udgive det her indlaeg og saa laegge nogle billeder ind i et andet. Beklager at billeder og tekst kommer i hvert sit indlaeg, men jeg tror det er nemmest saadan for mig.

Kvahero! (eller hvordan det nu staves.. means goodbye ;))