7/6-11

Hej med jer :)

Jeg kan stadig ikke oploade billeder herinde, aev! Smider et par stykker paa facebook i stedet.

Vi er meget paa boernehjemmet for tiden, det er dejligt. Er helt ked af jeg kun har 19 dage tilbage, isaer fordi jeg gerne vil naa et par dage til Mombasa + paa 4 dages safari til Masai Mara og Nakuru inden jeg skal hjem! Dvs jeg har ikke saerlig meget tid tilbage med boernene :(

Her onsdag eller torsdag tager vi paa store shoppingtur. Jeg har omkring 20.000 KSH jeg skal ha' brugt paa de skoenne boern og paa ting til hjemmet generelt. Jeg har lidt forskelligt i tankerne, og Louise har ogsaa lidt penge at bruge paa dem fra hendes familie, saa vi skal nok faa koebt nogle fede og brugbare ting til dem :-)

I soendags var vi inviteret med Cecilias svigerinde Eva til aabent hus paa hendes 12 aarige soen Rodneys skole. Det er en kostskole, hvor der er hhv en drenge og en pige afdeling, der er meget strengt opdelt med vagter og hele pivetoejet. Skolen hedder Gilgil Hills Academy eller saadan noget og ligger i Gilgil, en lille by med mange kostskoler, midt imellem Naivasha og Nakuru uden for Nairobi. Cecilia skulle ikke med, hun rejste til Tanzania et par dage for at holde moede med nogle australiere eller saadan noget...
Vi fik af vide at Eva og hendes 3 aarige soen Luther ville komme kl.7 i bil med chauffoer, men at vi bare ku staa op kl.lidt i otte, fordi de lige sku ha morgenmad og saadan inden vi koerte. Jeg stod op kl.7 for at gaa i bad, og saa ku jeg ellers paent vente og vente og vente indtil klokken freakin 10 hvor de endelig kom. Aah men chauffoeren havde sovet over sig og bla bla. Oeej hvor er jeg lidt traet af afrikanere og deres ligegyldighed overfor tid :-) Eva viste os den flotte, kaempe kage hun havde koebt med til Rodney, fordi han havde haft foedselsdag i sidste uge, samt de chokoladeskilte hvor der stod Happy Birthday Rodney 11 yr. Jeg spurgte om ikke han var 12 aar, for det havde Cecilia sagt? Ooehm tjoo det ku hun ikke lige huske... men saa lod hun da Luther aede skiltet med "11 yr" inden vi naaede frem. Fed mor at ha! Hoehoe.
Vi naaede frem efter ca to timers koersel paa god asfalteret vej, saa kom vi til Gilgil by og koerte ind af mindre og mindre smaa veje af jord. Meget ujaevne og traelse. De foerte op til skolen, hvor vi koerte hen over en fodboldbane tror jeg - meget toer og gold - parkerede, og gik ned mellem lidt smaa traer. Der var rigtig mange mennesker med biler, plastikstole og picnic kurve. Vi hilste paa en faetter til Eva og saa bad hun Rodney vise os rundt. Han var ret genert men fik da vist os skolebygningerne udefra. Vi koerte Nakuru for at hilse paa Evas aeldste datter Anett der gaar paa kostskole der. Hun maatte vist bestikke en skolelaere for at lade os komme ind og sige hej, skolen har strenge regler om at man kun maa besoege i hverdagene. Ret skoert. Saa koerte vi i Tuskys (supermarked ala Bilka) og koebte lidt skoleting til Rodney. Vi sku hele tiden lige holde ind og saa kom der noget familie forbi i en bil og sagde hej. Vi moedte bedstemor, diverse faetre og kusiner og selv en tante til Eva. Skoert :-)
Det bedste ved dagen var nok at vi paa vejen mellem Gilgil og Nakuru saa vilde zebraer og bavianer! Vilde som i RIGTIG vilde, altsaa ikke engang indhegnet i en naturpark, huhuu! Cool hva :-)

Igaar, mandag, allierede jeg mig med Teacher paa boernehjemmet som fik ALLE boern til paent at saette sig paa stenkanten langs husmuren og saa fik alle i raekken ellers en ballon. Det var rigtig rart og kaos frit, og naeste gang der skal deles balloner ud haaber jeg det kan goeres saadan igen. Normalt bliver vi omringer, revet i, slaaet paa og hvis det er helt slemt spyttet paa naar vi deler balloner ud, saa det var rart at ha en der ku swahili og som boernene respektere(eller.. frygter) til at hjaelpe. Det var rart at ALLE fik en ballon og saa blev der ellers leget loes i et par timer.Hver gang en kommer til at knalde sin ballon SKRIGER alle boernene af fryd og griner, det er ret sjovt at vaere vidne til :-)

Jeg vil slutte for nu. Se billeder paa facebook! :-)