Mombasa!

Her kommer en dagbogsberetning fra Mombasa! Beklager taste- og stavefejl paa forhaand, jeg har ikke laest den igennem inden publicering ;-)

10/6-11
Vi tager en matatu ind til byen, inkl. kaempe rullekuffert, hvor vi begge har vores toej og diverse i. Det er godt mast og vi skal selvfoelgelig betale ekstra for kufferten. Vi smutter i Tuskys (supermarked) efter to chokolade muffins og en lille pose chips og ruller ellers gennem byen mod Modern Coast Busses' holdeplads. Det er overraskende nemt at rulle kufferten, paa trods af de daarlige fortove og veje. Vi naar frem kl.10, som der staar paa billetten at vi skulle, men bliver fulgt ind i et venterum der stinker af pis, fordi der gaar en bus 10.15 ogsaa og den maa vi ikke forvilde os om bord paa. Jeg gaar ud paa deres toilet og haaber det er et rigtigt et, og ikke bare et hul i jorden, selvom det stinker som et. Det er soerme et rigtig toilet, haevet to trin op midt i et aflangt rum, med en vask forrest i rummet og ingenting andet end skrald bagest i rummet og saa toilettet paa en forhoejning i midten. Meget skoer indretning. Intet toiletbraet, som saedvanligt, og der kan ikke skylles ud. Heldigvis har vi selv toiletpapir med, vi er begyndt at laere at toiletpapir ikke er en selvfoelge paa toiletter, men noget man selv skal medbringe hvis man vil bruge den slags luksus :-) Jeg opgir at vaske haender i den klamme vask og noejes med sanitizer, som jeg ogsaa selv har med i min taske.
Tyve minutter over ti gaar vi ud foran bygningen, der holder en kaempe bus, den samme som jeg saa igaar da jeg hentede billetterne, og vi venter lidt inden vi kan faa kufferten laesset paa, blive sikkerhedstjekket og gaa ombord. Vi har vinduespladser begge to, jeg sidder paa saedet foran Louise. Saederne er dejligt store med armlaen, net til tingene foran og god benplads. Det er rigtig hoej standard for Afrika! Desvaerre har de valgt at klistre pink striber paa vinduerne lige i oejnhoejde, saa jeg skal enten bukke mig lidt eller straekke mig for at kunne faa god udsigt, saa det goer jeg hele turen igennem. Det er dog en skoen koeretur, fantastisk affjedring og super behageligt! Turen starter med at der lidt uden for Nairobi er en vild giraf der lige gaar sig en tur super taet paa vejen, og fortsaetter med flere vilde girafflokke, vilde zebraer, antiloper og selv en flok dromedarer ser vi langs vejen. Vi stopper midtvejs og vi saetter kursen mod toilettet ligesom alle andre. Afrikanerne har ingen koekultur og maser og skubber og jeg opgir, har alligevel traenet min blaere op til at vaere super blaere fordi jeg normalt ikke vil tisse paa boernehjemmet i loebet af dagen. Vi koeber nogle olie-smattede klamme pomfritter og en kold cola og smutter om bord, for der er afgang efter kun en halv time til at straekke benene. Jo taettere vi kommer paa Mombasa, jo svaerere bliver det at traekke vejret! Luftfugtigheden stiger og der er kvalmende varmt paa trods af at klokken er 5-6-7 om eftermiddagen/aftenen. Det er moerkt da vi naar endestationen. Vi bliver laesset af paa en tankstation, og der staar en mand med et skilt med vores navne paa. (Cecilia har gennem en ven fundet os et hotel med pool lige ved stranden til billige penge, arrangeret at hotellet sku afhente os ved bussen, aflyst det igen, og arrangeret at vi sku hentes af hendes venindes bror i stedet, saa han ku tjene lidt penge i sin taxa). Det viser sig dog at ham med skiltet er sendt af hotellet, selvom Cecilia angiveligt sku ha aflyst den taxa. Vi bliver slaebt afsted af bror'en til Cecilias veninde, han hedder Andrew og har ventet laenge paa os fordi bussen var forsinket. Turen tog i alt ca.8 timer. Taxamanden fra hotellet maa staa tilbage med en lang naese, det er ikke saa sjovt. Vi koere og koere, endda over en bro, hvilket er lidt underligt, for hotellet skulle ligge paa samme oe som selve byen, men vi kan intet se i moerket, der er ikke rigtig gadelygter og vi passere en masse smaa-huse, med butikker og beboelse inde bagved. Det ligner begyndelsen til slummen i Nairobi. Tilsidst kommer vi til hotellet. Vi skal fra hovedvejen og ned af en lang, bumpet jordvej. Det er svaert at se noget. Andrew spoerg om han skal vente, vi siger (HELDIGVIS!) ja og gaar ind. Vi bliver vist til "receptionen" - et spisebord er placeret paa gangen og en tyk mand sidder ved det og byder velkommen. Vi spoerg om hans navn er Koech - det er den mand Cecilia har booket via - men nej han hedder noget andet men han er manager (det siger de sq allesammen...). Vi skriver navn, adresse, pasnr. osv. paa et stykke papir og er hermed checket ind. Han siger de har ventet os, men sjovt nok maa vi selv lige fortaelle ham hvilket slags vaerelse vi har booket og hvilken pris vi har aftalt. Pff. Lige foer vi skal til at hente bagagen i bilen spoerg Louise hvad poolens aabningstider er. "Eeh.. We dont have a pool". Skide afrikanere. Den soede Koech har altsaa loejet for os i telefonen. Vi er ved at doe af varme, gaar ud til bilen efter bagagen, snakker lidt med Andrew om det, han siger han kender et andet hotel, vi ringer op til Cecilia og faar hendes mening om sagen ("Get away from there and find another place!") og beslutter tilsidst at smutte. Det er svaert at mande sig op og skaelde dem ud over at en eller anden har loejet for os i telefonen om poolen, men de virker ikke saerlig opsatte paa at overtale os til at blive, og vi ender med at smutte. Vi koere laengere ud, ned af en endnu en bumpet vej med hoeje murer paa begge sider, og ankommer saa til... himlen! Ooh joy. Billigere priser, pool og morgenmad inkluderet!! De har dog kun et vaerelse ledigt for en enkelt nat, avs, maaske kan vi faa lov at blive, det kan vi faa af vide dagen efter. Vi tar det. Og daaner naesten da vi ser vaerelset! Aircondition, europaisk badevaerelse, to store laekre boxmadrasser, tv og sofa! Fryd! Vi gaar ned i hotellets restaurant (som egentligt bare er overdaekket og ellers er udenfor - laekkert i heden!) og bestiller aftensmad. Kl. er ca 22 da vi er faerdige, og de tror vi er sindssyge da vi hopper i poolen (baade vinter og aften, puha, skoere mzungos :D), men noej hvor er det skoent!

11/6-11
Vi staar op omkring halv ni, gaar ned i receptionen og spoerg til vaerelses-situationen. De skal lige finde ud af det, men vi kan spise morgenmad imens. Restauranten ligger klods op af poolen, der ser endnu skoennere ud i dagslys. Det ligner en buffet. Vi tager cornflakes med (KOLD! yum) maelk og the og saetter os ved et bord. En tjener kommer hen og begynder at spoerge om en masse ting paa en tjekliste, som man aabenbart kan bestille. Nice! Juice, frugtsalat, omelet og toast (og naarh ja, cornflakes og the) senere triller vi igen ind i receptionen og spoerg til situationen. De ved ikke noget endnu, men vi kan gaa op paa vores vaerelse og afvente besked. 1,5 nerverpirrende time senere gaar vi igen ned. "You didn't answer the phone", nej den virker ikke, men vi maa blive! HURRAY! Vi er lykkelige :-D Op og skifte til badetoej og paa med faktor 50 i solcreme og saa daser vi ellers ved poolen og i poolen til kl.15 ca., vi faar lidt frokost i restauranten og gaar saa ned til stranden. Det er en lidt underlig vej til stranden, men scheisse der er flot. Stor, bred, hvid sandstrand og smukt blaat vand. Laaangt ude kan vi se en masse baade og kaempe boelger, det er revet der omgiver Mombasa der stopper boelgerne saa langt ude, saa inde ved stranden er der helt stille og roligt. Vi bliver straks overfaldet af beach boys, men jeg smutter mine sandaler af og gaar ud i vandet. Vi kan ikke li at bade, for der er saa mange maend/beachs boys og noejes med at soppe. Her er naesten ingen turister, det er lavsaeson/vinter, og hver gang vi afviser den ene beach boy kommer den naeste hen. Jeg synes de er skide irriterende, men Louise snakker loes. Vi faar rystet dem af os og gaar hen af stranden, kun for at blive antastet af de naeste. De siger at lavvandet har efterladt et rev et stykke henne af stranden og at der er et akvarium vi kan se, kom med! Hmmm. Vi gaar med. Og der er et rev, det er fantastisk flot og sjovt at gaa rundt paa, heldigvis laaner jeg den enes sko, ellers var jeg doed af skraek over alle de dyr der pibler rundt i de efterladte vandhuller. Vi ser en masse forskellige slags krabber, sandkrabber, zebrakrabber (og deres aeg der haenger fast paa store sten!) og nogle roede nogen, der ligner de vil kramme en naar de proever at gaa til angreb, ret nuttet, og i alt bruger vi vel en times tid paa at gaa og gaa og gaa. De bliver ved med at sige at der er et akvarium lige her henne - de mener et dybt hul med vand hvor en masse fisk er fanget, saa man kan se dem - men tilsidst maa vi sige stop, nu skal vi vende om inden det bliver moerkt. Vi gaar tilbage langs stranden, og min beach boy bliver ved med at snakke om at jeg da skal have en chokoladebaby og blive hos ham og alt muligt goegl. Ihj - baade lidt ubehageligt men ogsaa meget skoert. Paa den trappe/vej vi skal op af mod hotellet ligger en restaurant, italiensk, og noej den ser nice ud. Vi bestemmer os for at spise der senere. Desvaerre sku vi nok lige ha tjekket menukortet ud, for da vi kommer tilbage senere indser vi at vi aaalt for lidt penge med begge to - Mombasa er en del dyrere end Nairobi, men tilgengaeld er standarden ogsaa saa meget hoejere paa turiststederne. Jeg faar lasagne og Louise faar en kaempe pizza, til dessert er der laekker chokoladekage og en noget trist bananasplit til Louise. Vi deler en liter vand og foeler os lidt usle, men hva faen :D Det har vaeret en skoen dag, og det er tydeligt jeg allerede er blevet mindst dobbelt saa brun paa en dag ved poolen i Mombasa som paa de foregaaende 5.5 uger i Nairobi :-D

12/6-11
Soendag. Andrew (chauffoeren) havde tilbudt at koere os rundt i Mombasa mod at vi betalte benzinen, og vi havde aftalt at han sku hente os 10.30. Inden vi gaar til morgenmad kl.9 tjekker jeg mit afrikanske nr., og faar en sms med aflysning. Damn! Hvad skal vi saa goere? Morgenmad foerst (himmelsk!), og saa sporg vi i receptionen om vi kan tage matatu ind til byen. Jeps, ingen problem, de forklarer og skriver ned hvor vi skal saettes af osv. Det skal nok blive sjovt! Vi koere med ind til City Market og bliver straks oppasset af en masse aggressive afrikanere der nok skal faa solgt mindst hele deres butik til de dumme dumme, rige, hvide mennesker. Aev. Her i Mombasa er saelgerne endnu mere aggressive end i Nairobi, og vi kan ikke rigtig vifte dem af os. Vi finder et par smaa sko, brugte naturligvis og spoerg til prisen. "1200 KSH", glem det, jeg proever at gaa videre men bliver konstant holdt tilbage, faar skoene viftet i hovedet og spurgt hvad jeg vil betale. MEget ubehageligt. Jeg vil max give 300 KSH siger jeg. Saa kommer showet. Foerst fornaermelse. Saa proever de at give lidt rabat. Jeg giver mig ikke, proever at gaa igen. Saa priser de skoene hoejt til vejrs, jeg punktere deres flotte gloser ved at spoerge om ikke det er secondhand (genbrug), nej nej bestemt ikke. "lad vaere med at lyve for mig" siger jeg og proever igen at gaa, forgaeves. Tilsidst faar jeg alligevel de dumme sko til 300 KSH, men jeg har naesten mistet lysten til at begive mig laengere ind paa markedet hvis alle skal opfoere sig saadan her. Vi har tilsyneladende faaet rystet de fleste af os (de er chokerede over min uhoeflige og anti-mzungo opfoersel med skoene tror jeg :D) men en enkelt bestemmer sig for at vaere vores guide. Bah. Han er lidt traels men hjaelper os da til at finde rundt og se lidt forskellige ting. Her er ikke meget der er vaerd at koebe og madmarkedet er lukket for soendagen. Vi ender med at koebe jordbaer, kokosnoedder og vanillestaenger og saetter saa kursen mod den store vej (selvfoelgelig er vi foerst noedt til betale vores "guide" som endda tillader sig at be om flere penge end det vi gir ham.. AFRIKANERE!! bah). Vi vil til Old Town, en bydel af Mombasa som er praeget af portugisisk, engelsk og fransk (?) arkitektur fra dengang hvor byen var en stor handelsby og var besat foerst af det ene, saa af det andet land. Det er beskrevet flot i vores guidebog. Vi tager en tuktuk til Fort Jesus og bliver her passet op af en mand, der siger han viser turister rundt for museet og at det ikke er sikkert at gaa alene. Ja ja taenker vi, han vil saa ogsaa tjene lidt haandoere paa denne solskins soendag, men pyt med det. Han foelger os egentlig bare rundt paa den afmaerkede rute og fortaeller de ting der staar paa skiltene museet har haengt op, men han er meget rar og sjov at ha med og fortaeller ogsaa personligt om omraadet. Vi slutter af ved Fort Jesus med at tage billeder og skal saa til at gaa op igen mod tuktuk'erne, da han siger vi mangler at betale ham og at han vil give os en god pris fordi vi er indbyggere (vi har fortalt at vi har vaeret mange uger i Nairobi optil nu). "One-fifty pr. person!" siger han og kigger paa Louise der har fundet pungen frem. Vi havde egentlig taenkt os at stikke ham en 4-500 KSH, og er overraskede. Louise spoerg "150?", hvilket ved eftertanke var dumt, for det er her diskussionen begynder. Jeg ved ikke om manden havde taenkt sig 150 KSH og bare skyndte sig at udnytte situationen eller om han lige fra begyndelsen havde taenkt sig at blanke os af, men han siger nej, 1500 KSH og vi stirrer paa ham og fortaeller ham at det er sindssygt og der er no way in hell vi betaler det, det er noget pjat, han skaber sig helt vildt, staar og raaber og en masse boern og unge der spiller fodbold ved fortet begynder at samle sig om os. Det er ret ubehageligt. Han begynder ogsaa paa "aah men jeg er syyg!" men da jeg kigger strengt paa ham og siger at DET DER skal han OVERHOVEDET ikke begynde paa holder han kaeft om sygdom igen. Vi ender med at stikke en tusse frem til ham for at stoppe optrinnet, men han naegter at tage den og proever til det sidste at presse citronen og spille pisse sur. Det er rigtig ubehageligt, isaer fordi vi ingen ide har om turister normalt betaler her i Mombasa. Louise ender med at vifte tusind-sedlen foran ham og sige at han kan tage den eller lade vaere, og da han ser vi er ved at begynde at gaa snupper han den og siger saa "men saa beholder jeg dem her!" og begynder saa at gaa med vores poser med kokusnoedder og div. i. Skide idiot. Jeg gaar efter og raaber af ham og tager poserne, og han vender sig om, stikker os et kaempe smil og siger at ARJ det ku han aldrig finde paa at goere, hehe, det var bare for sjov. I det oejeblik vidste vi ligesom at 1000KSH var WAY overpriced, for han var pisseglad. Oev boev, dumme afrikanere. Han var ikke bleg for at skabe sig, raabe, fortaelle om sygdom og daarligdom bare for at lokke penge ud af os. Vi tager en tuktuk til Mombasas "signatur"-port, store stoedtaender i aluminum placeret hen over vejen. Men oev hvor er de usle, fyldt med plakater, beskidte og ligner ikke saerlig godt rigtige stoedtaender. Vi finder et sted at spise, en ATM at haeve penge i og tager saa en matatu mod Bamburi Beach. Halvvejs kommer vi i tanke om at vi gerne ville koebe dykkerbriller til poolen, ber om at blive sat af ved et supermarked vi saa undervejs mod byen tidligere, og de siger jeps jeps ingen problem. Vi koere dog en helt anden vej, gennem smaaby og halv-slum og vi aner ikke hvor vi er, men det viser sig at vi koere naesten forbi hotellet og ind mod byen igen for saa at blive sat af ved supermarkedet. Skoert. De foerste fem medarbejdere vi spoerg efter dykkerbriller paastaar at det saelger de ikke, men sjovt nok finder vi alligevel nogle (igen, typisk afrikansk, typisk store supermarkeder ala bilka) og gaar mod kassen. Det sidste stykke mod hotellet tager vi en tuk tuk. Det er ret sjovt at koere i dem og de er kun lidt dyrere end matatu :-) Tilbage paa hotellet hopper vi i poolen, aah! Senere spoerg vi i receptionen om de kender nogle gode restauranter i gaa afstand. Nah njoh La Marina har pick up service og henter og bringer os gratis? Vi ser menukortet og siger ja tak, kan vi blive hentet om en time? 50 minutter senere er restaurantens bil der (usaedvanligt punktligt af en afrikaner at vaere, det lover godt!) og koere os til den skoenneste restaurant paa jorden. Helt ned til vandet, paa en terasse med god mellemrum mellem bordene bliver vi placeret ved et bord med levende lys og faar den bedste 4 retters menu i Afrika! nom nom. Vi troede vi havde bestilt en stor hovedret, men det var aabenbart forretter, hovedret OG dessert i een, altsammen vegetarisk og meget laekkert. Propmaette bliver vi koert tilbage til hotellet og vores dejlige senge.
13/6-11
Tidligt op, ned og ha laekker morgenmad og laegge planer for dagen. I guidebogen staar der noget med en krokodillefarm, det maa vi se naermere paa! Vi spoerg om vej i receptionen og tager en matatu, staar af og finder en tuktuk til resten af vejen. Det er super varmt, klokken er ca.11 og det er dejligt forfriskende at koere i tuktuken. Vores soede chauffoer ignorere paent alle skilte som ”keep left” – her svinger han meget bevidst til hoejre og ”no parking in front of the stairs!” – han saetter os af paa trappetrinet op til krokodillefarmen. Vi gaar ind. 650 KSH for indgang og en mand kommer os i moede og vil vise os rundt. Det er en gammel cement-udgravning (eller noget i den dur..?) og vi gaar op og ned af snoede stier langs med krokodilleburerne. Der er vand og land i alle burer og de ser egentlig ud til at have meget gode conditions, selvom nogle af burerne er lidt overfyldte. Saa naar vi til der hvor babykrokodillerne bliver holdt, fy for fanden det stinker, og der er proppet jeg ved ikke hvor mange ind i et enkelt lille omraade. Det var ikke rart at se. Vi snakker om at de kun bruger koedet fra halerne, resten kan ikke spises, og saa ellers skindet fra krokodillerne. De slagter dem naar de er mellem 5-10 aar, saa det er en langsommelig affaere at vaere krokodillelandmand. De har en enkelt krokodille der er over 100 aar og kaempe stor, men sjovt nok naegter den at komme op af vandet, saa den faar vi ikke set. Parken er stortset tom for mennesker, det er tidligt paa dagen, og de fleste kommer foerst naar krokodillerne skal fodres omkring kl.17 (det vidste vi ikke, aev!). De fodrer dem med alt muligt forskelligt koed. Jeg proever at spoerge til hvordan de slagter dem, men han siger de ikke har nogen specifik metode, noget med en lasso og en manchete til at kappe hovedet af, men jeg ved ikke om det var noget han fandt paa – det haaber jeg lidt! Voers guide faar en af sine venner, der arbejder med babykrokodillerne til at komme med nogle. Han kommer med to smaa i en spand og et doedt aeg. Aegget er ret stort og koldt. Krokodillerne er meget smaa (10 mdr) og han har meget sjov ud af at saette den paa vores arm, hoved skulder etc. Og faa os til at tage billeder. Da vi har faaet nok ber guiden os om at give hans ven penge. Meget direkte. Hoehoe. De har ingen skam i livet :-) De har ogsaa et ”akvarium”. Eller det kalder de det.. Det er mest bare en lille, meget rodet have, hvor de har lidt bure med edderkopper (AD!) og slanger – et par soelle eksemplarer i alt for smaa burer. De har da ogsaa akvarier, meget smaa og beskidte med lidt eksotiske fisk. Det var ikke saa fedt at betale en billet til og dermed stoette.. Vi proevede at spise grillet krokodille, det var lidt ulaekkert (mest tanken om hvad det var) men det smagte ikke rigtig af noget. De tilboed ogsaa hesteridning, vi slog til og koebte en times ridning paa stranden. Det var rigtig dejligt, men scheisse hvor blev jeg skoldet paa skulder og ryg paa trods af faktor 50 solcreme! Det er heldigvis forsvundet igen :-) Bagefter tog vi en tuktuk til Bombolulu Cultural Center, et rigtigt fedt sted hvor regeringen og mange forskellige organisationer stoetter fysisk handicappede kenyanere, giver dem et sted at bo, en skole til boernene, uddannelse og et arbejde. De laver alle mulige forskellige ting, lige fra koerestole til bamser og eksporterer ogsaa rigtig meget. Atmosfaeren paa stedet var rigtig rar og det virkede som om alle var glade og trygge. Normalt hvis man er fysisk handicappet hernede er man henvist til et liv paa gaden, og at faa et job er meget meget svaert. Det var en dejlig lille solskinshistorie at faa med og vi koebte os fattige i deres soveniershop, hvor priserne var en del hoejere end ”paa gaden” – tilgengaeld ved vi 100% hvor tingene kommer fra og at det stoetter et rigtig godt formaal naar vi koeber dem. Bagefter var det straight tilbage til hotellet og poolen, puhaa! :-D Vores sidste aften i Mombasa blev brugt paa ”Robertos”, en italiensk restaurant med laekre, rigtig store pizzaer. Vi fik resterne med hjem, endda pakket ind i soelvpapir OG plastikpose (luksus ;)). Efter en nat under airconditionen ku resterne fint bruges som madpakke paa den lange bustur mod Nairobi.
14/6-11
Op, morgenmad (mums!) og saa ellers paa stranden og tage billeder. Vi fik viftet de fleste beach boys af os da det gik op for dem at vi ikke ville blive mere end en halv time, og vi var endda saa heldige at faa lov at tage billeder med en af strandkamelerne (rideture tilbydes til turister!) og scheisse hvor var den bare stor man! Er I klar over hvor store de er ?? Den var giga! Bare dens fod var kaempe. Det var sjovt :-) Herefter med rullekuffert afsted i matatu og tuktuk, lidt soveniershopping, ventetid i dejlig afkoelet ventesal og saa ellers ombord paa en meget mindre og daarligere bus end den vi kom med, aev! Det var ret skuffende. Der var ikke engang armlaen, og affjedringen var helt af H til, saa det blev en ordentlig bumpet tur hele vejen til Nairobi – ca 500 km. Min sidemand var meget snaksaglig, men jeg led en del af koeresyge og var egentlig mest bare irriteret paa ham og ville bare sove. Men da moerket faldt paa fik vi snakket lidt alligevel, han var rigtig flink og tilboed at foelge os til vores matatu i Nairobi, for det er ikke altid helt sikkert for 1,60m hoeje smaa mzungos at vandrer alene rundt efter moerkets frembrud :-) Som sagt saa gjort. Han var meget sjov og viste os nogle prostituerede der stod ved en opgang, jeg kom til at sige ”hvad, de er da mega tykke?” hvortil han helt koldt svarede ”jaa, saadan kan nogle maend lide det”, haha :-D Men vi kom da hjem, Cecilia troede foerst vi kom dagen efter og var ikke helt beredt, men fik da bixet lidt aftensmad sammen (toast og aeg) og tilsidst kom vi i seng. Det var rart at komme ”hjem” igen, Nairobi virker mere venlig nu hvor man kender den i forvejen, men JEEZ jeg ku godt bruge lidt mere varme og den laekre pool igen ;-)

Jeg er naaet til punktet hvor jeg ser frem til at komme hjem. Springet fra "luksus"-Mombasa hvor vi spiste tre gode maaltider om dagen og hyggede til Nairobi, slum, kakerlakker bag sengen og i skabet var stort, og jeg savner sq DK lidt :-)